Det hér går hårdt – som i HÅRDT! – for sig.

Af Steffen Jungersen

Men det skal det også, når det er Machine Head live, vi har med at gøre. Gnisterne og splinterne flyver, spillet er tight som den berømte hamster i gaffatape, og intensitetsbarometeret runder vel sådan cirka 666 mærket!

Og så er man endda kun nået godt ind i det første nummer – den fornemme metalsymfoni ’I Am Hell (Sonata In C#)’.

’Machine F..cking Head Live’, som dette følsomme værk er betitlet, er ét af de mest autentiske livealbums, jeg længe har hørt. Det er vitterlig sådan hér, den onde Oakland-kvartet lyder live, og på den konto kan lydtekniker/producer Craig ’Bozz’ Porter godt rejse sig og modtage folkets hyldest.

Hér vil ingen fan føle sig snydt, når Machine Head tordner gennem granitguf som ’Be Still And Know’, ’The Blood, The Sweat, The Tears’, ‘Aesthetics Of Hate’ og den fænomenale ‘Imperium’ – medsamt yderligere elleve sange, deriblandt dén, som passende kunne stå som overskrift for hele seancen: ’Ten Ton Hammer’.

Du vil nemlig føle det, som om du er ramt af omtalte hammer og dertil er blevet efterbehandlet med en løbsk rystepudser, når du har lyttet dette album igennem. Og det er heldigvis langt mere behageligt, end det måske umiddelbart lyder (virkelig Jungersen? red.), for hold da kæft hvor har Machine Head udviklet sig til en mesterlig metalmaskine, og hold da yderligere helt kæft hvor er det en fornøjelse at lægge øren til en så kompetent opvisning som denne.

Vi taler om et sonisk raid på dine sanser med myriader af intelligente rytmeskift, frådende præcise riffs og en sjælden forståelse for dynamik. Machine Head kan deres kram til perfektion og har en forståelse for metal og sammes virkemidler, som burde få mange af deres kolleger til at kaste instrumenterne på bålet og søge anden beskæftigelse.

Et oplagt album til en kampagne fra energistyrelsen hér i vintermånederne. Du behøver nemlig ikke skrue op for radiatorerne, når Machine Head gør dig helvede hedt!