**** (4 stjerner)
Det startede med at jeg fik gåsehud. No shitting! For pludselig stod hun der bare. Midt ude i publikumshavet på Refshaleøen, mens blæsten og de grå skyer skabte naturlig baggrundsdrama til de betonrå omgivelser. Og selvom hun var iklædt en mildest talt distraherende dragt (første ud af mange), som lignede en wannabe Star Wars-kappe af slidt ostelærred, gik klaverballaden ’Stay’ rent ind hos mig.
No fucks-diva
Og da den notoriske bad girl fra Barbados derpå trak hætten væk fra ansigtet, afslørede et strålende smil og gav sig til at vinke ud til alle fremmødte, var jeg solgt. For selvom man er kendt som en ’No fucks given’-provotype, der gerne viser piercede brystvorter, bare baller og store joints frem, kan man jo godt være veloplagt og smilende. Fedt.
Min indledende begejstring måtte dog opleve flere dyk undervejs. For Rihanna hastede igennem blandt andre ’Umbrella’, Kanyes’ ’All of The Lights’, Calvis Harris’ EDM-eksplosion ’We Found Love’ og kluntede versioner af ’Man Down’og ’Rude Boy’. Der var for mange amputerede hitbrudstykker fremfor gennemarbejdede livefortolkninger af bagkataloget.
Ærlig kropsfiksering
Men det er egentlig også lidt forfriskende, at Rihanna ikke lider af militaristisk pop-præcision eller millimeterperfektionisme (ja, jeg kigger på dig, Beyoncé!).Pyt med at der er lidt for meget backtrack og at RiRi har mere fokus på sine baller og bryster end på sin vokalpræstation. Kropsfikseringen kan også noget!
Hun var i hvert fald stærk, når hun hengav sig til sine signaturisk begærlige, gennemliderlige, hævngerrige og grådige univers. Fx på ’Sex With Me’, hvor hun stolt æggede publikum med sin popo, på den pengegriske, mørkt forførende ’Pour it Up’.
Og jeg skal love for, at der blev rystet ugenert med de velformede baller – selvfølgelig især under en musikalsk tam ’Work’ - og kælet, klappet og nevet i alle egne erogene kropsdele, så det var en visuel, øhm, åbenbaring? Jeg mener Love yourself, ik? Og så har Rihanna humor: ”Damn girl, you know this is too big for my titties” grinede hun, da en fan pludselig kastede en småblomstret BH op til hende.
Strålede som diamanter
Gåsehuden genfandt sig aldrig, men til slut var det lige ved og næsten.For både fællessangene under ’Diamonds’ og ’FourFiveSeconds’ fik niveauet op igen, og Rihanna koncentrerede sig endelig også om sin vokal. Og så blev det softrockede guitarriff på den underspillede ’Kiss it Better’ fremført så lækkert kælende, at man nærmest kunne føle silkelagnerne smyge sig om én. Solid afslutning fra en Rihanna, der sætter sin egen koncertdagsorden – især kropsligt.
Rihanna, Refshaleøen, d. 7. juli. Fire ud af seks stjerner
