Først grinte hun, så smilede hun bredt og takkede sin mor. Og til sidst kunne den 23-årige britiske supersangstjerne Adele ikke holde tårerne tilbage.
Ved nattens Grammyfest vandt kvinden med kæmpestemmen og albummet '21' nemlig alle de seks priser, hun var nomineret til.
Og efter længere tids sygdom - hvor stemmen var forsvundet - var aftenen en komplet Adele-triumf.
Efter de fire første priser skulle Adele nemlig synge sit hit 'Rolling In the Deep' for det forventningsfulde publikum. Og det gjorde hun så flot, at hele salen kom på benene og leverede et tre minutter langt bifald.
Der blev i alt uddelt 78 priser til søndag aftens store show. Du kan se alle vinderne på Grammys hjemmeside her

























