For et par uger siden udgav AC/DC albummet 'Rock Or Bust' - og som guitarist Angus Young sagde i den forbindelse: 'Roskilde, lad os se...'.

Til glæde for tusinder af danske og sydsvenske rockfans er det nu offentliggjort, at AC/DC spiller i Danmark til sommer.

Verdens største (næststørste hvis man mere er til Mick Jagger & Co.) rockband spiller dog ikke under Roskilde Festivalen, som slutter en uges tid inden koncerten. Om de spiller på den Orange Scene, fremgår ikke.

Onsdag 15. Juli går AC/DC på scenen på Roskilde Dyrskueplads, hvor 55.000 fans får mulighed for at opleve dem. Billetsalget starter på onsdag 17. december kl. 10.00

Det skriver koncertbureauet Live Nation i en pressemeddelelse.

Sidst AC/DC besøgte Danmark var i 2010, hvor de udsolgte Casa Arena i Horsens.

På den kommende verdensturné vil Stevie Young, nevø af de stiftende medlemmer Angus og Malcolm Young, ledsage bandet og spille rytmeguitar i stedet for den demensplagede Malcolm. Stevie spillede også guitar på det nye album "Rock Or Bust". Stevie har tidligere turneret med AC/DC, da Stevie var indlagt til afvænning.