THORBJØRN RISAGER, Blusen, Skanderborg Festival, siger ud af seks stjerner

Det hører måske nok til sjældenhederne, at folket – som folket er flest – musikalsk lægger vejen den vej om. Men hvis man som dansker gider danse ned i det hjørne af tidslommen, der hedder ’soulblues’, så har vi ganske mange fornemme musikere i den genre i dette land.

Én af de bedste er den 38-årige københavnske sanger og guitarist Thorbjørn Risager, som sagte men sikkert har slået sit navn fast på den internationale bluesscene i den ualmindeligt velspillende syvmandskonstellation, han begår sig i.

Og med god grund, som man kunne forvisse sig om, da Risager og co. onsdag åbnede Skanderborgs mindste scene, Blusen.

Numre som ’Back Home’, ’Rock’n’Roll Ride’, ’Baby, Please Don’t Go’ og den såre præcist titulerede ‘Let The Good Times Roll’ ekspederede for en stund velkomment tankerne fra en vindblæst østjysk eftermiddag mod en mørk aften ovre ad New Orleans til, hvor luften er tung af løfter om sød synd, swing og letkøbte løfter.

Tænk henad Joe Cocker dengang han gad.

Dengang han og hans band med sange som ’Unchain My Heart’, ’Shelter Me’ og ’Two Wrongs Don’t Make It Right’ stadig lød som noget, de mente, snarere end pligtopgaver. Så er du nogenlunde ved at være dér, hvor Thorbjørn og hans band bevæger sig rent musikalsk.

Så gode sange har Risager og co. så ikke endnu, og der så lige dét, man savner ved et ellers godt spillende band, som i den grad kan den dér med dynamik, legesyge og fede tider. Og dertil og vigtigt en sanger, som faktisk er i særklasse.

Men det med flere huskværdige sange bør og skal komme. Så check Risager og bandet næste gang, de spiller i dit pastorat.

4 stjerner ud af 6