Et af de største navne fra 80ernes New Romantics-æra i engelsk rock giver en sjælden koncert i Danmark

Midt i en tidlig 80er-bølge af punk, reggae og westcoast-rock kom en flok velfriserede unge engelske mænd ind på scenen og sang smægtende kærlighedssange. Som stadig lever i bedste velgående på radiostationerne. En af pionererne, Tony Haddley fra Spandau Ballet, optrådte fredag aften i DR Koncerthuset.

Sen-70erne markerede et kæmpe skift i specielt engelsk musik. Sex Pistols, The Clash og andre bragte den beskidte, flabede gadepunk på alles læber som et tydeligt oprør mod velfriset disco, og progrock-mastodonter som Pink Floyd og Queen.

Steve Norman, Tony Hadley, Martin Kemp og Gary Kemp under en koncert sidste år. Foto: EPA
Steve Norman, Tony Hadley, Martin Kemp og Gary Kemp under en koncert sidste år. Foto: EPA
Vis mere

Ind i 80erne kom nye strømninger som new wave, kært barn har mange navne, hvor ikke mindst The Cure og Depeche Mode skilte sig ud. Og som et miks i det hele opstod, hvad der i pressen blev kaldt blitz kids og senere New Romantics, hvor de største navne blev Duran Duran, Culture Club (med Boy George) og Spandau Ballet.

Vellyden, romantikken var tilbage i en tid, der sparkede MTV og musik-videoens guldalder i gang. New Romantics blev i pressen generelt italesat som et opgør med den, (ikke altid lige velspillede), punk, men også med stadionrockens tomgang, hvor især navne som David Bowie og Roxy Music, var inspiration i både lyd, stil, udtryk og mode.

»Jeg har altid været kæmpe musikforbruger, og jeg elskede punk-bølgen. Jeg var vild med Sex Pistols, The Clash, Buzzcoks, The Jam og gik til en masse koncerter,« siger Tony Hadley fra Spandau Ballet til BT.

Kæmpe fan af Queen

»En af de ting, der ærgrer mig mest, er, at jeg aldrig fik set Sex Pistols. Samtidig var og er jeg kæmpe Queen-fan, kender min Pink Floyd, Led Zeppelin, og hele turen. Jeg så os ikke som et oprør mod punk, jeg vil hellere sige, at vi udsprang af punk-musikken, men ledte efter en ny vej. Men der er ingen tvivl om, at Bowie og Roxy Music og Bryan Ferry var vigtige figurer og forbilleder, i vores verden.«

Spandau Ballets storhedstid lå i 1982-86 med numre som ’Gold’, ’True’ og ’Through the Barricades’ som nogle af de helt store hit. Bandet har solgt 20 mio. plader og har, ikke mindst i lande som Italien og Frankrig, som hjemme i England, haft superstjerne-status. En stærkt medvirkende faktor til den enorme popularitet lå i bandets musikvideoer, som i store dele af 80erne kørte i døgndrift på musikindustriens absolut vigtigste kanal dengang, MTV.

Dyre musikvideoer

»Ja, det betød meget. En ting, man i hvert fald kan sige om vores videoer, var, at de var meget dyre, ha, ha. Men det var tidens medie, længe før internettet og YouTube. MTV var så stærkt, at det nærmest var et monopol.«

Som de fleste husker Spandau Ballet i 80erne.
Som de fleste husker Spandau Ballet i 80erne. Foto: PR
Vis mere

I repræsenterede tiden, og var lyd og ansigt på nye strømninger, men alt har sin tid, Spandau Ballet mistede også momentum?

»Ja, helt sikkert. Vores sidste plade, ’Heart Like a Sky’ fra 1989, var meget dyr, men jeg blev aldrig glad for resultatet. Det var som om, vi havde slidt på hinanden, vi var ikke så ’forelskede’ i hinanden længere og var løbet tør for idéer. Højdepunktet for mig var albummet ’Through the Barricades’ fra 1986, men du har helt ret, alting har sin tid.«

Her er de andre i dag

Spandau Ballet var bare ét ud af en håndfuld navne, der dominerede den engelske popscene i begyndelsen af 80erne. De brød tilfældigvis igennem samtidig med Diana-æraen i England og blev ofte kaldt et romantisk, borgerligt opgør mod alt det støjende, larmende og grimme, der også skete på den engelske musikscene.

Steve Strange, fotograferet kort før sin død. i 2015. PR-foto
Steve Strange, fotograferet kort før sin død. i 2015. PR-foto
Vis mere

Visage:

Som alle andre forsøgte Visage flere gange et comeback. Gruppen eksisterede i første omgang fra 1978 til ’85. Og igen fra 2004 til 2010, efter hovedmanden Steve Strange var kommet ud af sit alkohol- og stofmisbrug. Han døde under en ferie i Egypten i 2015, på et tidspunkt, hvor han var på vej med endnu et album.
Største hit: ’Fade to Grey’, ’Visage’.

Boy George fotograferet for nylig ved et Elton John-velgørenhedsarrangement. Foto: Reuters
Boy George fotograferet for nylig ved et Elton John-velgørenhedsarrangement. Foto: Reuters
Vis mere

Boy George:

Brød igennem med et brag i Culture Club. Siden har hans liv været en lang op- og nedtur, der bl.a. involverer domme for narkobesiddelse og for kidnapning af en norsk escortfyr, med hvem han havde optaget pornoscener i en gigantisk kokainrus. Boy George har jævnligt udsendt ny musik, musicalen ’Taboo’ er baseret på Legh Bowerys (og Boy Georges) liv. Han er en velestimeret dj i dag.
Største hit: ’Do You really Want to Hurt Me’, ’ Karma Chameleon’ og ’The Church of the Poisoned Mind’.

Martin Fry fra ABC. Privatfoto
Martin Fry fra ABC. Privatfoto
Vis mere

ABC:

Gruppen er én person, nemlig Martin Fry, der adskillige gange har gendannet ABC. De brød igennem med albummet ’Lexicon of Love’, men nåede aldrig igen at blive et verdenshit. Til gengæld har Martin Fry optrådt flittigt under navnet ABC lige siden. Han har blandt andet ernæret sig som dj og radiomand undervejs.
Største hit: ’The Look of Love’, ’Tears are not Enough’.

Midge Ure i dag. Foto: reuters
Midge Ure i dag. Foto: reuters
Vis mere

Midge Ure/Ultravox:

De færreste ved, at Midge Ure har spillet med i Thin Lizzy, til gengæld kender alle megahittet ’Do They Know it’s Christmas’, som han skrev sammen med Bob Geldof. Ure var en central figur i det, der blev til New Romantics-bølgen, han var med i Rich Kids, efterfølgende Visage og derefter Ultravox. Senere har han udsendt en del musik, optrådt i mange sammenhænge, og delt sit liv mellem musikken og diverse velgørenhedsarbejde.
Største hit: Udover julesangen: ’Vienna’, ’Dancing with Tears in My Eyes’ og ’If I was’ (solo).

Duran Duran i dag. Foto: Jens Nørgaard Larsen 
Duran Duran i dag. Foto: Jens Nørgaard Larsen 
Vis mere

Duran Duran:

Det mest succesfulde NR-band. Er gendannet flere gange siden storhedstiden i 80erne, Har senest spillet i Danmark på NorthSide Festival i Aarhus i år. Alle tilbageblevne medlemmer, Roger Taylor, John Taylor, Simon Le Bon og Nick Rhodes, har været igennem afvænningskure for misbrug af lidt af hvert. Gruppen udsendte sidste år albummet ’Paper Gods’, der er helt godt. Koncerten i Aarhus blev anmeldt med fem stjerner i BT.
Største hit: ’Rio’, ’The Reflex’, ’Girls on Film’ og ’Notorious’.