Årets første koncert i sommerturneën for Hej Matematik. Søren Rasted og nevø.

Det må passe ind på Skive festival. Og det ville det sikkert også have gjort, hvis det ikke var fordi, at Hej Matematik blev placeret midt i den brændende tømmermandshede omkrig frokost.

Ganske givet. Søren Rasted viste moves på scenen, som fik tankerne til at kæle for David Bowie eller ham den fulde man møder på Palæ Bar kl. 4 om morgenen. Men musikken kom aldrig videre end til scenekanten.

Jo, de gav sig, jo sætningen 'I er nogle lækre kællinger' gav genlyd, men festen forblev på scenen. Af en noget så rutineret mand som Søren Rasted, der alene i min bog fortjener seks stjerner, var det en flot om end noget klassisk optræden.

Først til slut i koncerten føltes der en let opbrusen, da hittene væltede ud på stribe. Men da Hej Matematik forgæves forsøgte at overtale de fremmødte med at smide tøjet og hoppe i vandet, hvis de dog bare gav den gas, bristede et håb for en fest.

Hej Matematik skal forhåbentlig ikke til eksamen endnu, de skal lige terpe publikumslære.