Danske Leonard Cohen-fortolkninger var afvekslende og sammenhængende med et uhørt højt bundniveau.
Selvom den største stjerne naturligvis manglede i aften, skortede det ikke på danske stjerner på denne lidt råkolde søndag aften.
Hver enkelt artists optræden blev leveret så overbevisende og stilsikkert, at det betød, at der ikke blev serveret nogle lunke retter i det overflødighedshorn af en buffet, som chefkokken Nikolaj Nørlund havde sammensat for et udsolgt Store Vega. Publikum var i den modne alder, og de så ud til at være velbevandret i Cohens sangunivers.
Koncertens navn var ”På Danske Læber” og henviste til albummet af samme navn, som udkom i 2004 og havde en stor del af de optrædende kunstnere som medvirkende og var en hyldest til Leonard Cohen og en fortolkning af hans eminente lyriske sangtekster – på dansk, ofte i Anders Dohns fordanskninger.
Hvad var så mere passende end at fremføre albummet igen her fire måneder efter Leonard Cohens bortgang sidste år? Det blev ikke fuldstændig samme line-up eller sange som i 2004, men det gjorde bestemt ikke noget, da både de nytilkomne kunstnere og de nye sange målte sig med fordums kvalitet og endda nogle gange lidt til.
Bandet, som under hele koncerten fungerede som husorkester, bestod af nogle solide navne fra den danske musikscene, såsom trommeslager Tomas Ortved, bassist Lennart Ginman og guitarist Rune Kjeldsen, spillede uovertruffent hele vejen igennem og fik virkelig artisterne til at vise sig fra deres bedste side.
Hele instrumentsammensætningen tilførte sangene en ”old-school” atmosfære, og med den obligatoriske scenerøg og store velourgardiner som bagbeklædning blev man henført til Cohens velmagtsdage. Jeg bliver også nødt til at nævne koret, som levede fuldt op til de berømte Webb Sisters og bar en stor del af sangene sikkert hjem.
Claus Hempler lagde sikkert ud med ”Alle ved besked” (”Everybody Knows”) og lagde sig op ad Cohens egen version, med sin dybe stemme og sit klassiske look, som i dagens anledning bestod af hvidt jakkesæt og mørke briller.
Derefter kom Oh Land på og gav scenen en mere drømmende atmosfære og på alle måder var Hemplers diametrale modsætning. Det var en god og afvekslende start på koncerten. Lars Lilholt fik os ned på jorden igen med den lidt kedelige ”Fugl på en snor” (”Bird on a Wire”). Han var afløser for sygdomsramte Povl Dissing, men jeg tvivler på, at han kunne have gjort den meget mere spændende.
Kendetegnende ved alle optrædenerne var, at hver artist gjorde sangen til deres helt egen. Første gang, det blev ekstra tydeligt, var da John Guldberg fra Laid Back gik på scenen og fremførte ”Først tager vi Manhattan” (”First We Take Manhattan”), som klart havde nogle af Laid Backs elektroniske anstrøg over sig og med sine dansable beats sagtens kunne begå sig på en natklub.
Mine to største oplevelser i aften var Bisse og Blaue Blume, som begge på hver sine meget karakteristiske faconer fik sat deres aftryk på deres sange. Bisse sang ”Jeg er din mand” og kom ind stort set nøgen i en netdragt og fik med sin androgyne fremtoning og skæve, men overlegne sceneoptræden skabt aftenens mest overraskende, men nok også bedste indslag.
Anderledes kontrolleret og stilsikker var Blaue Blume, som fortolkede ”På vejen tilbage til dig” (”Coming Back to You”) med Jonas Smiths lyse vokal og gruppens flyvske lyd, som næsten satte hele salen i trance og høstede en kæmpe applaus.
Kort vil jeg fremhæve Christian Hjelm, Carl Emil Petersen fra Ulige Numre, Peter H. Olesen, Katinka og Jens Unmack. De fik alle gang i publikum og skabte en god og livlig stemning. Samtidig viste de også, hvilken fremragende vokal de har og pressede al deres energi ud på de fire-fem minunter de havde til rådighed.
Sangene ”Pergament Hotel” (Nikolaj Nørlund), ”Ved den mørke flod” (Lise Westzynthius og Maria Laurette Friis) og ”Lukketid” (Ulla Henningsen) fremstod svagest i min optik og blev en lidt kedelig oplevelse. Jeg syntes godt, de kunne være blevet skiftet ud, enten med andre sange eller ved at få nyere kunstnere til at fortolke dem.
Derudover gav det et uheldigt og unødvendigt afbræk, at der blev holdt en halv times pause midt i det hele.
Det var unødvendigt, fordi der ikke var behov for det efter 45 minutters musik, og fordi det ødelagde den sammenhængende musikalske oplevelse, man i stedet kunne have fået. I stedet for to timer ville det have klædt oplevelsen meget bedre, hvis det havde været halvanden times koncert – men så var der selvfølgelig en halv times barindtægter, som var røget.
Hvis jeg ser bort fra pausen, var det en stor oplevelse, som var arrangeret flot og professionelt, uden unødvendige snakkepauser, men hvor det udelukkende var musikken, som stod i centrum på hver sin måde.
Det er yderst sjældent, at man får en så afvekslende koncertoplevelse på så mange niveauer; forskellige musikalske stilarter, kendte sange fortolket på dansk og kendte artister i ”fremmed farvand”. Man kunne også mærke, at det var noget specielt for alle på scenen, og det smittede af på publikum, som for hver ny artist havde en forventningsglæde over sig.
Der var ikke en finger at sætte på musikerne denne aften. Måske sangrækkefølgen og enkelte sange kunne være skiftet ud, men alt i alt en mindeværdig aften, som vil blive stående længe i publikums bevidsthed. Selv en Leonard Cohen vil lette anerkende på hatten et sted deroppe, er jeg sikker på.
Sætliste – sangene i kursiv var ikke med det oprindelige ”På Danske Læber”-album:
Intro – Nørlund og band (Tower of Song)
Claus Hempler - Alle ved besked (Everybody Knows)
Oh land – Til kærligheden er forbi (Dance me to The the end of love)
Lars Lilholt - Fugl på en snor (Bird on a Wire)
Christian Hjelm - Alexandra tabt (Alexandra Leaving)
John Guldberg – Først tager vi Manhattan (First We Take Manhattan)
Bisse – Jeg er din mand (I’m Your Man)
Nikolaj Nørlund - Pergament Hotel (Paper Thin)
Steffen Brandt/Tina Dickow - Halleluja (Hallelujah)
Pause
Blaue Blume – På vejen tilbage til dig (Coming Back to You)
Lise Westzynthius/Maria Laurette Friis - Ved den mørke flod (By the River Dark)
Carl Emil Petersen – Barmhjertige søstre (Sisters of Mercy)
Peter H. Olesen - Hvem i ilden (Who by Fire)
Katinka – Chelsea Hotel (Chelsea Hotel No. 2)
Niels Skousen - Miraklet (Waiting for the Miracle)
Jens Unmack - Minder (Memories)
Ulla Henningsen – Lukketid (Closing Time)
På Danske Læber, Store Vega, København
