Den danske motorsportsyndling, Kevin Magnussen, kunne ikke helt følge op på sin fornemme Formel 1-debut i Melbourne, da han lørdag formiddag blev nummer otte i kvalifikationen til Malaysias grand prix. 

Under ekstremt svære betingelser med kraftig regn lykkedes det Kevin Magnussen at blive nummer otte i kvalifikationen til det malaysiske grand prix på Sepang-banen.

I den første kvalifikationsrunde endte Kevin som nummer 12, hvilket var nok til at gå videre til anden runde. Her kørte han hurtigere, og sluttede som nummer 9. Men der var kæmpe dramatik, da Kevin kørte ud i gruset. Heldigvis skete der ikke noget med bilen, så han også kunne køre i tredje og sidste kvalifikationsrunde.

Her kørte Kevin, det bedste han havde lært, hvilket rakte til en 8. plads. Han var bedre end teamkammerat Jenson Button, men milevidt fra vinderen, Lewis Hamilton, Mercedes.

Sådan starter kørerne i søndagens Formel 1-løb i Malaysia:

1. Hamilton
2. Vettel
3. Rosberg
4. Alonso
5. Ricciardo
6. Raikkonen
7. Hulkenberg
8. Magnussen
9. Vergne
10. Button