Onsdag aften hyldede Audi Sports Tom Kristensen, der modtog en R-18 e-tron quattro racer som en tidlig julegave og samtidig et stort tak for mange års tro tjeneste for den tyske bilgigant.

I 2013 kørte Tom Kristensen i raceren i forbindelse med VM i langdistance og 24 timers løb, og nu kan danskeren, der har vundet Le Mans ni gange i sin gloværdige karriere, kalde sig ejer af bilen.

Tom Kristensen modtog den flotte gave ved et gallaarrangement onsdag aften. Her hyldede Audi den 47-årige dansker, der indstillede sin aktive karriere i efteråret. Ved samme lejlighed blev den mangeårige racerkører udnævnt til ambassadør for Audi.

Ikke overraskende modtog Tom Kristensen stående ovationer ved gallafesten.