Tom Kristensen havde formatet til at blive en stjerne i Formel 1, men valgte at blive en legende i Le Mans.
Uden brændstof går det ikke. Hverken i en racerbil eller i de drømme, der kan drive et menneske fremad gennem livet.
Tom Kristensen har ikke været fremmed for at drømme. Og drømme stort. Men selv om man er vokset op på en tankstation i Hobro og på det nærmeste er begavet med benzin i blodet fra fødslen, skal man være benhård realist for at træde ind i en verden, hvor markedskræfterne regerer med nådesløst hård hånd. Og i motorsporten er ingen bedre end størrelsen på den pose penge, man har med i bagagen.
På en dag hvor Tom Kristensen annoncerede sit karrierestop, er det ellers på sin plads at finde bakspejlet frem. Og se tilbage på en karriere, der kalder højt og insisterende på et ellers gennemtygget ord som legendarisk.
Ni sejre i Le Mans er et stykke dansk og international motorsportshistorie, der vil blive stående for eftertiden. Men fortællingen om Tom Kristensen er også båret af alt det, der kunne have været. De delvist uforløste ambitioner, der også blev forvandlet til en slags drivkraft i Kristensens mentale rum, efterhånden som karrieren skred frem.
- Jeg er kommet i mål, som den 47-årige dansker selv sagde det på onsdagens pressemøde i København.
Det var en indrømmelse i sig selv. Om nogen har Tom Kristensen været drevet af et begær efter at vinde men også efter at vise sit værd med både efterbrænder og stikflammer i udstødningen.
Den slags er al beundring værd. Men det kan også være en prøvelse at være i selskab med, fordi professionalismen altid skal være så forbandet perfekt og pletfri.
- Det ville altså være dejligt, hvis Tom bare kunne hvile lidt i sig selv og de resultater, han har opnået, som en dansk topkører sagde det for år tilbage, da Kristensen havde vundet mere end rigeligt til at sikre både økonomi og eftermæle.
Nils Finderup, der er forfatter til flere bøger om den danske Le Mans-legende, kan godt nikke genkendende til dele af signalementet fra Kristensens racerkollega.
- I en del år var det kendetegnende for Tom, at han aldrig var helt tilfreds. Men efter at have vundet Le Mans for syvende gang var det dog som om, han hvilede mere i sig selv. Han vidste, at han havde opnået mere, end han i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, siger Nils Finderup.
Tom Kristensen har lagt navn og ansigt til mange kåringer gennem årene. En af dem kan ikke undgå at sende eftertanken på langfart.
I 2005 kårede det ansete Auto, Sport & Motor det danske motorsportsikon til "den bedste kører, der aldrig har fået chancen for at køre Formel 1. Det blev et tab for F1, men en gevinst for sportscar-klassen," konstaterede det tyske magasin.
Det er store ord. Men kvalitetsstemplet dækker også over det faktum, at Danmark kunne have haft en verdensstjerne gående løs i motorsportens fuldblodsklasse. På et tidspunkt hvor Kevin Magnussen kun havde licens til at regere Matchbox-banen hjemme i Roskilde.
- Tom fik aldrig rigtigt chancen for at køre i Formel 1. Han havde muligheden for at køre seks gratis løb i en Minardi-racer, men valgte ikke at slå til. Jeg tror, det var det rigtige at gøre, for han ville næppe have opnået samme anerkendelse med en dårlig bil i Formel 1, som han siden har fået, mener Nils Finderup.
Resten er groft sagt historien om en mand, der fandt sin plads i et markedsreguleret økosystem. Og som viste sig at være gjort af et helt særligt stof.
- En af grundene til, at Tom har holdt så længe, er hans enestående fysik. I de fysiske test, han gennemgår sammen med de andre kørere, har han gang på gang vist sig at have en højere smertetærskel og en kondition, som har gjort ham så god netop i et udholdenhedsløb som Le Mans er. Man ved med Tom, at hans fysik har kunnet stå den lange distance, og når den kan det, bliver fejlkvotienten tilsvarende lav, som Nils Finderup siger det.
Hvis man skulle være i tvivl, var det bare at se, hvor veloplagt og skarp, Kristensen tog sig ud, da han annoncerede sit karrierestop på restaurant Nimb. Det var som en levendegjort Gillette-reklame. Med en duft af næsten evig ungdom, en uforgængelig smag af succesens sødme og et smil så blændende som et sæt xenon-lygter.
Der vil blive en anelse tomt i den danske sportsverden uden Tom Kristensen. At det også er en Ridder af Dannebrog, der nu rider mod solnedgangen, er værd at nævne i forbifarten.
- Det er stort, meget stort at dele sæde med Tom Kristensen, sagde en stjerneramt Prins Joachim under Copenhagen Historic Grand Prix i København.
