Stedet er Le Mans. Klokken er 15.09, og Allan Simonsen fører det legendariske 24-timersløb i sin lyseblå Aston Martin i GTE AM-klassen. Han styrer sin racer ind Tertre Rouge-kurven som så mange gange før. Men denne gang går det galt. Den 34-årige fynbo forulykker og mister livet.

Mange husker formentlig tv-billederne af den ødelagte racerbil fra det franske motorløb 22. juni sidste år. BT rekonstruerer her forløbet sammen med Allan Simonsens ene teamkammerat i Aston Martin nr. 95, Christoffer Nygaard. Det er første gang, han indvier offentligheden i, hvordan han selv og folkene i Young Driver Teamet oplevede timerne før, under og efter den tragiske ulykke.

Allan Simonsen ankommer mandag eftermiddag til det franske 24-timersløb - cirka et døgn senere end sine to teamkammerater, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen. Han har forinden kørt løb i England i weekenden, men er med til at kvalificere bilen helt fremme i GTE AM-klassen.

Derfor gør det også mindre, at han får den dårligste sengeplads, da Nygaard og Poulsen allerede til stor morskab har lagt beslag på de to bedste autocampere.

- Hele stemningen omkring Le Mans var, at vi havde det mega sjovt. Kristian havde prøvet at vinde Le Mans før, mens Allan var blevet nummer to og jeg nummer tre. Så vi vidste alle sammen, hvad det ville kræve at komme på podiet. Vi vidste, at vi havde en god bil og den bedste kørerbesætning. Så det lå ret meget i kortene, at vi havde en god chance for at vinde, siger Christoffer Nygaard.

Lørdag 22. juni

En god chance er noget af en underdrivelse. ’Danskerbilen’ var storfavorit til at tage sejren i GTE AM-klassen. Lørdag morgen sidder de tre danskere og varmer op sammen i Aston Martin-teamets forplejningsområde.

- Allan skulle starte i bilen, så han var allerede gået i ’startmode’. Jeg kan huske, at vi sad sammen og lavede jokes inden løbet. Allan rodede med sin iPad, der havde sådan et Red Bull-cover i kulfiber. Jeg tror, han sad og skrev med sin familie derhjemme eller var på internettet. Jeg kender næsten ingen, der var så meget på nettet som ham, når vi var til løb. Men der var bare en afslappet stemning og en god fornemmelse imellem os.

  

Allan Simonsens Aston Martin-racer blev totalskadet efter sammenstød med banens autoværn og et vejtræ, der stod klods op ad barrieren. Her bugseres den ødelagte bil væk.
Allan Simonsens Aston Martin-racer blev totalskadet efter sammenstød med banens autoværn og et vejtræ, der stod klods op ad barrieren. Her bugseres den ødelagte bil væk. Foto: Reuters
Vis mere

13.30.

Halvanden time før løbet starter klokken 15, kører Allan Simonsen sammen med resten af feltets kørere sin Aston Martin frem på startpladserne. Teamets VIP-gæster flokkes om bilen, hvor Allan Simonsen, Kristian Poulsen og Christoffer Nygaard står og hilser på.

- Det står meget klart for mig, at vi er ude på startbanen, hvor de også spiller de forskellige nationalmelodier, mens kørerne står på en række ved bilerne. Vi stod og lavede sjov med hinanden og var afslappede, selvom det skulle være seriøst, siger Christoffer Nygaard.

Han husker, at han bliver hængende ude på banen helt frem til, at arrangørerne havde ryddet banen for kørere og gæster. Inden Christoffer Nygaard forlader området omkring Aston Martin nr. 95, har han en sidste samtale med Allan Simonsen, der er kravlet ind i bilen og blevet spændt fast.

- Jeg gav ham hånden og sagde til ham: Vi ses om lidt, ikk? Det er en indforstået besked om, at han skulle bringe bilen sikkert tilbage til pitten. Sådan havde vi gjort mange gange før.

- Ja, vi ses, svarede Allan Simonsen, inden døren blev lukket.

Ordvekslingen står stadig klart i Christoffer Nygaards hukommelse.

- Alting var, som det plejede at være. Det hele kørte i den rutine, vi havde. Og lige pludselig så var det noget helt, helt andet, siger han og tilføjer:

- Det var sidste gang, jeg så Allan i live.

15.00

Præcis klokken 15 sendes det buldrende felt på 56 af verdens hurtigste racerbiler ud på Circuit de la Sarthe, som banen på Le Mans hedder. Midt i feltet får Allan Simonsen en flyvende start fra 38. startposition, og han lægger hurtigt afstand ned til nærmeste forfølger i klassen, en Porsche 911, som bliver distanceret allerede på de første 13.629 meter, som en omgang på Le Mans måler.

Det går både over al forventning inde hos Allan Simonsen i bilen, men også nede i den danske pitgarage, hvor Kristian Poulsen og Christoffer Nygaard følger deres 34-årige teamkammerat fra en tv-skærm.

- Jeg sidder altid og følger med i starten, fordi det er her, der er størst mulighed for tumult. Men det ser fra begyndelsen rigtig godt ud. På første omgang alene tog Allan seks sekunder på ham, der lå efter os. Jeg så over på Kristian og tænkte, at ’hold kæft det her kommer til at gå godt’, siger Christoffer Nygaard, der ser Allan Simonsen fortsætter med at øge afstanden til forfølgerne.

- På anden omgang har jeg fået at vide, at vi har ti sekunder ned til bilen efter os. Her kalder vores ingeniør Allan over radioen og siger:

- Okay Allan, det ser godt ud. Du har ti sekunder til nummer to, så tag den bare med ro. Hvortil Allan skulle have svaret, at han havde alting under kontrol. Han pressede ikke engang på vel…

Christoffer Nygaard stopper og trækker vejret dybt ind. Det, der sker på løbets blot tredje omgang, er stadig svært for ham at tale om.

15.09

- Vi ser på tv-skærmen, at der er en Aston Martin, der er kørt galt. Og jeg ser nærmest med det samme den røde streg i forruden og tænker:

- Det er simpelthen bare løgn. Vi havde lige fået at vide, at det hele var under kontrol, men ser nu, at bilen er smadret.

Allan Simonsen har sekundet forinden lagt bilen ind i Tertre Rouge-kurven, der består af to højresving, som leder bilerne rundt i bue og munder ud i Mulsanne-langsiden.

Christoffer Nygaard giver her et indblik i, hvad der skete inde i bilen, da Allan Simonsen forulykkede. Det gør han ud fra analyse af de data, som teamet fik fra Aston Martin-raceren under ulykken.

- Allan korrigerer for, at bilen skrider med bagenden på helt normal vis. Vi har en rat-sensor, som kan registrere udsving på rattet i op til 1.000 grader i sekundet. En katastrofereaktion svarer til, at du drejer ca. 600 grader i sekundet. Allan drejede mellem 360 til 400 grader. Så det var en ganske almindelig udskridning med bagenden. Det hele ser normalt ud, fortæller Christoffer Nygaard.

Tv-billeder viser, at Allan Simonsens kommer lidt bredt ud i højrekurven. Foran ham snurrer en Ferrari rundt, og det kan have taget hans opmærksomhed. Det har regnet, og det blå-malede afkørselsareal er glat. Men det er først, da bilens venstre fordæk rammer en hvid stribe i asfalten, at Allan Simonsen mister herredømmet. Her skifter underlaget fra racerbane til asfalt, der normalt bruges til offentlig vej.

- Idet han opdager, at bilen snurrer rundt, trykker han fuldt ned på bremsen. Farten kan jeg ikke huske nøjagtigt, men jeg vil gætte på, at den lå på 160-180 km/t. Tertre Rouge er et ret hurtigt fjerdegears-sving, og han var på nye dæk. Men Allan rammer autoværnet med siden til, hvilket er noget af det værste, for der er ingen deformeringszone.

Allan Simonsen rammer autoværnet på det måske mest uheldige sted og måde på hele Le Mans. Med passagersiden til rammer han ind i et vejtræ, der er placeret klods op af autoværnet. Kraften fra sammenstødet slår den danske racerkører ihjel, fordi krop og organer kan ikke tåle det tryk, kollisionen udløser.

15.10 - 17.00

Nede i garagen står alvoren af ulykken slet ikke klart på nuværende tidspunkt. Men skuffelsen over at være ude af Le Mans er stor.

- Jeg kunne med det samme se, at bilen ikke kom ud at køre igen, selvom der var folk i teamet, som begyndte at tale om, at den måske kunne repareres. Den var fuldstændig smadret, så det var det Le Mans. På det tidspunkt ænsede jeg ikke, at det kunne være alvorligt galt med Allan, siger Christoffer Nygaard.

Kristian Poulsen forlader garagen, mens han råber sin ærgrelse ud. Heller ikke han ved endnu, hvor slemt det står til med Allan Simonsen.

Det første tegn får teamet, da de forsøger at kalde Allan Simonsen over radioen. Men han svarer ikke. Den første analyse er dog, at radioen kan være ødelagt, eller at han måske er slået kortvarrigt bevidstløs. Ingen hos det danskejede racerteam ved på det her tidspunkt mere end tilskuerne eller tv-seerne.

17.00 - 17.30

Det tager lang tid at få Allan Simonsen ud af den ødelagte racer, og forvirringen om hans tilstand er stadig total nede hos hans teamkammerater. De ved, at han er blevet fragtet til banehospitalet, men ikke mere end det.

Imens de øvrige biler genoptager løbet, forsøger Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen at få nyt om teamkammeraten. Teamejer Jan Struve er taget ned til hospitalet, og ham kan de ikke komme i kontakt med. Christoffer Nygaard er i forplejningsteltet.

- Lige pludselig er Kristian også væk. Jeg prøver at ringe til ham, men han tager ikke telefonen. Jeg er ikke klar over, hvor hospitalet ligger. Allans familie er der også, men de ved heller ikke noget, men bliver så tilbudt at blive kørt til hospitalet af en fra Aston Martin.

- Selvom jeg ikke hører noget eller kan få kontakt til nogen, så forestillede jeg mig ikke, at det var det værste, der var sket.

Klokken nærmer sig fem lørdag eftermiddag. Det er to timer siden, Allan Simonsen kørte galt. Christoffer Nygaard opgiver at få kontakt til Kristian Poulsen og de andre, der er taget ned til hospitalet og forlader forplejningsteltet.

- Da jeg kommer tilbage til garagen, møder jeg en af gæsterne hos Aston Martin, og hun græder. Jeg spørger hende, hvad der sker, og får så at vide, at Allan er død. Det havde Jac Nellemann (teamets rådgiver) lige sagt. Jeg løber ind i garagen, og der sidder Jac og er helt færdig og siger:

- John (Aston Martins motorsportschef) har lige meddelt, at Allan er død, siger Jac Nellemann til Christoffer Nygaard.

- Jeg løber ind til næste garage, hvor alle ingeniørerne og teamcheferne sidder og over til John. Han tager fat i mig og siger, at han desværre må meddele mig, at Allan er død af sine kvæstelse i ulykken.

Christoffer Nygaard bryder sammen i gråd i garagen. Han sætter sig i hjørne og forsøger at forstå det.

- Det var jo ikke meningen, at det skulle være sådan. Det er for sjov, vi gør det her, siger Christoffer Nygaard og fortsætter:

- Jeg sidder for mig selv i lang tid, inden jeg går over til mine forældre i forplejningen. Jeg tror, at klokken er kvart over fem. Lige pludselig kommer Kristian tilbage, og han er også helt ude af den.

18.00

Først klokken 18, næsten tre timer efter ulykken, udsender løbets franske arrangører, Automobile Club de l’Ouest, en pressemeddelelse om, at Allan Simonsen er omkommet.

Den værst tænkelige tragedie har ramt løbet, som dog fortsætter med Aston Martins billigelse. Nyheden rammer de øvrige danske kørere hårdt i de forskellige garager. Hos Audi er Tom Kristensen i gang med at gøre sig klar til sin først tur i bilen, og han må tage et øjeblik for sig selv, da han modtager den tragiske besked om sin landsmand. Sammen med Audi beslutter Tom Kristensen, at han lukker ned for pressen, indtil løbet er slut. Det giver ikke mening at tale om løbet uden at tale om ulykken.

Hos Corvette vælger Jan Magnussen at udsende denne meddelelse via sin profil på Facebook:

- R.I.P. Allan. Gud, hvor er jeg ked af det! Jeg var sikker på, at du skulle nå meget mere! De dybeste tanker til din datter og kæreste og alle de andre, som du elskede!

Dansk motorsport er i sorg. Kollegaer som John Nielsen, Nicolas Kiesa og Ronnie Bremer forsøger alle, dybt chokerede, at sætte ord på den kører, Danmark har mistet i diverse medier.

I Allan Simonsens team hos Aston Martin nr. 95 lukker de fuldstændig ned for al kontakt til omverden. Sammen sidder de i et lukket område. De græder og prøver at begribe tragedien.

- Jeg forsøger også flere gange at gå over til omklædningen for at skifte min køredragt ud med noget normalt tøj. Men Allans navn hænger der ved siden af i garderoben, og hans ting ligger der også, så jeg må opgive. Jeg tror, jeg forsøger at skifte tøj tre gange, siger Christoffer Nygaard.

Det er først, da Kristian Poulsen går med over til garderoben, at de får skiftet.

23.00

Klokken 23 beslutter Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen at forlade Le Mans. De vil bare væk. Væk fra den værste oplevelse i deres liv med motorsport. Christoffer Nygaard forlader også banen uden at have set sin afdøde teamkammerat en sidste gang.

- Jeg ved, at vores teamchef var inde og se ham. Men det var ikke noget, jeg havde lyst til. Vi var tæt på hinanden, men det var for meget for mig at skulle gøre lige der, siger Christoffer Nygaard.

Kristian Poulsen, der ellers skulle have kørt sammen med Allan Simonsen hjem til Danmark efter løbet, får sin far med som passager i sin bil hjem. Christoffer Nygaard kører med nogle venner.

- Jeg satte mig ind bag bilen og skulle egentlig bare sove. Men det kunne jeg slet ikke, og jeg ringede sammen med Kristian nærmest hver halve time, mens vi kørte hjem. Vi talte bare om, hvor langt den anden var, og hvordan det gik, fortæller han og fortsætter:

- Jeg sov slet ikke, så jeg satte mig i stedet for at køre bilen hjem. Bare for at der skete noget, for så snart jeg lukkede øjnene, var episoden der bare igen.

Da de når færgen fra Tyskland til Danmark, ser de, at de danske aviser skriver om tragedien. Det er samtidig her, de beslutter at slukke deres telefoner. Ingen af dem var klar til at dele deres følelser med offentligheden.

Efter måneders overvejelser med tanke om helt at stoppe deres racerkarriere forsætter Kristian Poulsen og Christoffer Nygaard sammen med resten af teamet med at køre sæsonen til ende VM-serien i langdistanceløb WEC - også for at ære Allan Simonsen.

I år stiller de begge til start ved årets Le Mans i hver deres Aston Martin-racer.

- Jeg forestiller mig, at det bliver rigtig hårdt de første par gange, jeg kører igennem Tertre Rouge. Det bliver lidt som at skulle læse et kapitel om igen, siger Christoffer Nygaard.

Han er samtidig overbevist om, at det er det helt rigtige for ham at vende tilbage. Det ville være i Allan Simonsens ånd.