Nedtur og drama. Jan Magnussen og Corvette kom til Le Mans som favoritter. Men de tog hjem som de store tabere ligesom Toyota.
Le Mans var knap afsluttet, før Jan Magnussen forskansede sig med sin familie i Corvettes lukkede teamtelt bag pitten ved den legendariske racerbane.
Han var skuffet efter et Le Mans, der udviklede sig i en helt anden retning, end han selv, teamet og eksperterne havde regnet med. Corvette var forhåndsfavoritter, men kunne slet ikke følge med, da løbet startede.
Den danske racerkører åbnede dog døren til Corvettes teamtelt, da Berlingske bankede på og satte ord på 24 timer i total afmagt over ikke at kunne følge med konkurrenterne.
»Det har selvfølgelig været en kæmpe skuffelse, at vi ikke var hurtigere. Vi havde sat forventningerne meget højt efter testen, men sådan er det. De andre var bedre, og vi skal hjem og arbejde,« konstaterede Jan Magnussen tørt.
Det blev således til en syvendeplads i GTE Pro-klassen, hvor Ford kørte med sejren. Jan Magnussen og teamkammeraterne Antonio Garcia og Ricky Taylor var aldrig i nærheden af podiet og kørte et fuldstændigt anonymt løb i samtlige 24 timer.
Jan Magnussen ville trods skuffelsen ikke kalde det for sit værste Le Mans til dato.
»Sidste år var mit værste Le Mans (hvor et uheld ødelagde løbet, før det begyndte, red.). Men det var selvfølgelig irriterende. Det har været nogle lange, hårde og frustrerende dage, men vi fik stadig meget med hjem i forhold til viden om, hvor vi skal være bedre, og så kommer vi igen til næste år.«
Den 42-årige danske racerkører har endnu et år tilbage af sin kontrakt med Corvette, og derfor er det allerede nu sikkert, at han stiller til start i løbet i 2017.
Og det bliver i en ny og stærkere udgave af ham selv og Corvette-teamet, lover han.
»Resultatmæssigt har det været meget skuffende, men det giver os en masse at arbejde på. Det værste ved at tro, at du er god nok, er, at du ikke arbejder så hårdt. Så det gør vi nu,« fortalte Jan Magnussen.
Selvom bilen var for langsom, undrede det den danske racerkører, at Corvette ikke fik mere ud af 24-timersløbet, fordi de trods alt havde kørt igennem uden at lave fejl.
»Vi fik en masse værdifuld data med hjem fra det her løb, og vi kørte faktisk fejlfrit. Det bliver man normalt belønnet for på Le Mans, men ikke denne her gang. Vi må hjem og arbejde på alle områder. Der er masser af steder, vi kan og skal forbedre os, og det går vi i gang med nu,« sagde Jan Magnussen og gik tilbage til sit aflukkede lokale igen.
Er Jan Magnussen skuffet, er det nok nærmest umuligt at beskrive Kazuki Nakajimas sindstilstand.
Japaneren var hovedperson i et drama, der aldrig er set mere ondt på Le Mans. For med tre og et halv minut igen og få meter fra at kunne køre ud på løbets sidste omgang gik hans bil i stå.
»Jeg har ikke mere power,« råbte japaneren desperat over radioen, mens der gik et sug gennem de flere tusinde tilskuere, der havde samlet sig omkring målstregen.
For lige der foran dem holdt den førende Toyota og tabte en ellers sikker og historisk sejr.
Det havde været Toyotas første Le Mans-sejr nogenside. I stedet blev det japanernes værste dag i løbet for altid.
Bagfra kom Porsche med Neel Jani susende forbi stakkels Kazuki Nakajima og hentede en sejr, der ellers var helt borte.
I det øjeblik væltede folk ovenpå hinanden i vantro og glæde i Porsches garage, mens de bogstavelig talt stod og græd inde ved siden af hos Toyota.
Det var ikke til at forstå for nogen af parterne, der forinden havde kæmpet en flot og fair kamp gennem hele løbet. Den så Porsche ud til at tabe, da den tyske bil begik en fejl mod slutningen.
Herfra cruisede Toyota sikkert mod sejren, indtil motoren sagde stop. Faktisk lykkedes det ikke Kazuki Nakajima at få bilen rundt på sidste omgang i tide, og han og teamkammeraterne kom heller ikke på podiet.
Kazuki Nakajimas teamkammerat i søster-Toyotaen, der nu sluttede på andenpladsen, Stephane Sarrazin, oplevede katastrofen udspille sig på nærmeste hold.
Det skete, da han kørte bag Nakajima.
»Jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg troede, at han ventede på mig, og jeg skulle blive bagved ham frem til målstregen. Men så fik jeg at vide, at han havde et problem, og at jeg skulle overhale ham. Det her er typisk Le Mans, men det er så synd, at det skal ende på den måde,« sagde han efter løbet.
Mens de græd af sorg over at have tabt løbet så tæt på målet, var vindertrioen med Neel Jani, Romain Dumas og Marc Lieb nærmest i chok over, at de havde vundet.
Kørerne tog sig flere gange til hovederne og rystede i vantro. Men de er nu vindere af Le Mans anno 2016.
