Kevin Magnussen har i dag følt en stor lettelse over at have fået en afklaring på sin status hos McLaren. Men den unge nu tidligere Formel 1-kører går en svær tid i møde. Det vurderer Arne Nielsson, der er mentaltræner og coach.


Arne Nielsson er selv ti dobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. Siden 1996 har han arbejdet som professionel coach for erhvevsliv og topidrætsfolk. Han har blandt andet coachet Kevin Magnussen fra Kevin Magnussen var 14 til han var 18 år.
I dag er de to gode venner og taler jævnligt sammen.


- Jo hurtigere Kevin Magnussen ser indad og indser, hvorfor han er blevet vraget, jo hurtigere kan han komme i gang med at arbejde målrettet på at forbedre sig på de afgørende punkter, siger Arne Nielsson.


Og det er ikke nødvendigvis på banen. Ifølge Arne Nielsson skal Kevin Magnussen især forbedre sig uden for banen, hvor han skal arbejde på at blive bedre til at arbejde sammen med medierne og være på de sociale medier, for i Formel 1 handler det ikke kun om køreegenskaber. Det handler om at være et brand som Jenson Button er for McLaren eller som Tom Kristensen har formået at være det for Audi.


Se interviewet med Arne Nielsson.