Niels-Kristian Iversen sikrede sig sin første individuelle DM-titel i speedway.

 For første gang i karrieren sikrede Niels-Kristian Iversen sig et dansk mesterskab i speedway og satte dermed en tyk streg under, at han er i gang med sin bedste sæson nogensinde.

Alt tegnede ellers til, at favoritten Nicki Pedersen ville sikre sig sin DM-titel nummer otte, men fynboen floppede i finalen og blev der nummer chok.

Nicki Pedersen var ellers tre points foran Niels-Kristian Iversen før finaleheatet, men da Iversen vandt heatet sluttede de to kørere begge med 28 points, og Iversen som dansk mester, fordi han vandt det sidste heat. Leon Madsen sikrede sig bronzemedaljen foran Mads Korneliussen.

Begge havde 21 points. Michael Jepsen Jensen floppede totalt og scorede kun to points i sine heats på Outrup Speedway Center, mens Grand Prix-kører Hans Andersen lavede i alt 19 og sluttede som nummer fem sammenlagt.