Danmark og Storbritannien kvalificerede sig til VM-finalen for hold via de første kvalifikationsstævner, og Polen har hele tiden været kendt deltager som værtsnation.

I torsdagens race-off i Bydgoszcz snuppede Australien så den sidste plads efter et såkaldt race-off mod USA, Sverige og Tjekkiet.

Førstepladsen sikrede Australien sig anført af Darcy Ward og Chris Holder. Med samlet 43 point distancerede australierne Sverige, der kom ind på andenpladsen med 32 point.

Greg Hancock kørte suverænt for USA og skrabede flest point sammen af alle kørerne ved torsdagens stævne, men det rakte kun til en tredjeplads for amerikanerne.

VM-finalen køres også i Bydgoszcz, og på forhånd blev der spekuleret i, at det ville være en fordel at kvalificere sig gennem race-off, da den blev afviklet på samme bane som lørdagens finale