God start til Nicki Pedersen

Nicki Pedersen har fået et godt første heat i Grand Prix´et i Göteborg.

Nicki Pedersen får en på papiret fin start på speedway Grand Prix´et lørdag aften i Göteborg.

Fynboen, der i den samlede VM-stilling ligger placeret som nummer fire blot to points fra den førende Jason Crump, har godt nok yderbane, men modstanderne er Chris Harris, wildcard-køreren Thomas Jonsson og Peter Ljung.

Til gengæld kommer Nicki Pedersen ud med de store drenge i 20. heat, hvor han igen starter på yderbanen. Der skal han op mod Jaroslav Hampel, Jason Crump og Andreas Jonsson.

Kenneth Bjerre, der har hårdt brug for lidt succes, får sin første start i tredje heat, hvor han starter på bane tre mod Emil Sayfutdinov, Andreas Jonsson og Greg Hancock.

De to andre danske deltagere Bjarne Pedersen og Hans Andersen starter henholdsvis på inder- og yderbanen i fjerde heat mod australierne Jason Crump og Chris Holder.

16. heat bliver næsten et rent dansker-heat. Kenneth Bjerre starter på inderbanen og så følger Fredrik Lindgren samt Nicki Pedersen og Bjarne Pedersen.

Nicki Pedersen betegner sine starter som årsagen til succes´en i år.

- Vi kører nogenlunde lige stærkt, men jeg nyder godt af mine gode starter, siger Nicki Pedersen.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08