Kører og co-driver blev alvorligt kvæster ved rallyløb i Sønderjylland. Begge er fortsat indlagt med læsioner og brud.

Det gik grueligt galt under i en hastighedsprøve i et rallyløb arrangeret af Motor Sport Sønderjylland lørdag.

Her mistede føreren af endnu ukendte årsager kontrollen over sin racer på Kobberholmvej ved Adsbøl tæt på Gråsten og ramte et træ. Sammenstødet fik derefter bilen til at vælte rundt og derefter kure inde i et andet træ.

Ved ulykken pådrog både føreren og co-driver af bilen brud og læsioner, men begge var under og efter uheldet ved fuld bevidsthed. Alligevel valgte man af sikkerhedshensyn at skære taget af bilen for ikke at forværre deres skader, da de skulle frigøres af bilen.

Begge blev herefter hentet og fragtet med helikopter til Odense Universitetshospital, hvor de endnu er indlagt. Ingen tilskuere kom noget til i forbindelse med ulykken.

Løbet i Sønderjylland, der afvikles i klassen 'minirally', som rangerer lige under eliten i Danmark, blev herefter indstillet.

I respekt for de pårørende er navnene på de to racerkørere endnu ikke frigivet, oplyser Danmarks Automobil Sports Union (DASU) til sporten.dk.