Werge i light-udgave

Tv-værten vil nu deltage i B. T. Halvmarathon - tilmeldingen åbner i dag

Da Carsten Werge for et års tid siden kom hjem og fortalte, at han var inviteret med på Team Rynkebys København-hold i motionscykelløbet til Paris, betroede fru Berit ham, at han var for fed og utrænet til at cykle 1.400 kilometer.

I trods meldte han sig til løbet.

Han skulle vise konen, at nok havde han i en årrække forsømt den tidligere sportskrop, men så affældig var han heller ikke.

Med målrettet træning, stor viljestyrke og kyndigt guidet af sin personlige træner og kostvejleder, Rikke Thomsen, overlevede han strabadserne og kunne stolt parkere racercyklen op ad Eiffeltårnet.

Nu har den 52-årige studievært og fodboldkommentator sat sig et nyt mål: Søndag 22. april løber han sit livs første halvmaraton.

Meld dig i dag

Tilmeldingen til den 33. udgave af Danmarks bedste gadeog landevejsløb åbner i dag på www.bthalvmarathon.dk.

- Efter Eremitageløbet i oktober traf Berit, Rikke og jeg en fælles beslutning. Vi løber B. T. Halvmarathon, siger Carsten Werge.

Mindre end et år efter, at pilen på badevægten faretruende nærmede sig de 100 kilo (den vibrerede omkring 98), er kampvægten i dag på 78 kilo.

- Min kone siger, at det klæ'r mig, at jeg er blevet 20 kilo lettere. Det kan jeg takke Rikkes kostvejledning og løbe-og cykeltræningen for, siger han.

Den tidligere fodbold-og badmintonspiller måtte for år tilbage indstille boldlegen på grund af slidgigt i højre knæ.

Fascineret af Eremitageløbet

- Jeg blev opereret i 2003 og kunne pludselig bevæge mig uden smerter. I 2006 var jeg i Dyrehaven med ungerne for at heppe på Berit i Eremitageløbet. Jeg blev dybt fascineret. Over de fantastisk smukke omgivelser og dét, at man kunne få så mange mennesker til at løbe så langt, siger han.

- Året efter debuterede jeg selv ( 1.33.48), og i 2008 forbedrede jeg mig med to minutter. Efter en pause på to år var jeg med igen i år. Jeg løb på 1.18.44 og slog min kone. Det er noget, der tæller.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her