Det virker lidt for nemt at kunne ligge hjemme i sofaen og samtidig øge sin muskelmasse og få stærkere knogler, men måske kan det lade sig gøre.

Tænk, hvis du kunne komme i form blot ved at blive rystet lidt rundt af en maskine. Det er måske ikke så vanvittigt, som det lyder, indikerer et nyt studie på mus.

I det nye studie har forskere nemlig vist, at vibrationstræning kan styrke muskler og knogler på lige fod med fysisk krævende motion. Det skriver sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

»Vores studie er det første til at vise, at Whole Body Vibration kan være lige så effektivt som motion til at bekæmpe nogle af de negative konsekvenser ved fedme og diabetes,« siger Meghan E. McGee-Lawrence til sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Mere motion er ikke nødvendigvis bedre

Teknikken, hvor en vibrerende maskine sættes fast på en person, der ikke er i bevægelse, kaldes ’Whole Body Vibration’ eller WBV.

Når maskinen vibrerer, sender den energien rundt i kroppen, og musklerne trækker sig sammen flere gange i sekundet.

For at undersøge virkningen af WBV saboterede forskerne et gen, som styrer mæthedsfølelsen, hos en gruppe mus og lod dem vokse sig fem uger gamle.

På den måde kunne de sammenligne dem med en normal gruppe af mus, der også var fem uger gamle.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal min afføring flyde eller synke til bunds?

Musene blev inddelt i grupper og brugte i en periode på 12 uger enten WBV 20 minutter om dagen, løb i en trædemølle 45 minutter om dagen eller gjorde ingenting.

Musene, der på grund af deres gener var blevet overvægtige, opnåede lige gode resultater i forhold til styrkede muskler, styrkede knogler og øget insulinfølsomhed, uanset om de brugte WBV eller trædemøllen.

De genetisk overvægtige mus tog også mindre på igen, uanset om de havde fået WBV-behandling eller motion.

Læs mere på Videnskab.dk: Hver anden dreng får bryster

Selvom resultaterne er positive, er der dog lang vej igen, før forskerne kan fastslå, om WBV også giver mening at bruge for mennesker, understreger forskerne.

»Vores undersøgelse blev gennemført på mus, og for at se, om resultaterne kan overføres til mennesker, er der behov for grundige menneskeforsøg,« siger Meghan E. McGee-Lawrence, studiets hovedforfatter og ph.d. på Augusta University i USA, til sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Må man koge vand to gange?

Ny metode finder hurtigt ulovlige stoffer i kosttilskud

Bacongate: Er bacon lige så farligt som rygning?