Danmarks sjoveste orienteringsløb bliver det kaldt, når Dansk Orienterings-Forbund inviterer Familien-Danmark til Find vej Dagen lørdag 30. april.

Målsætningen er at rekruttere nye medlemmer til klubberne rundt om i landet, men også at sætte fokus på mulighederne i naturen og byens grønne områder.

49 klubber inklusive Nuuk deltager i det store arrangement. Det er ni klubber flere end sidste år, hvor 3.500 børn og voksne deltog, så der er lagt op til rekorddeltagelse.



Find vej Dagen blev første gang afviklet i 2011. Det landsdækkende projekt støttes af Nordea Fonden.

Orienteringsløb er en sport, hvor hele familien kan være med. Og på Find vej Dagen er der både lette, korte baner og lidt længere og mere udfordrende for familierne samt sprintbaner fra 300 meter til børn. Efter velgennemført løb er der medalje og diplom til børnene.

Klubberne står klar til at hjælpe med håndtering af kort og kompas og give gode råd.

www.findveji.dk kan man læse om arrangementet og finde de 49 klubber.