Unge, som træner regelmæssigt, får bedre humør senere i livet, viser norsk studie

Et nyt norsk studie af de psykologiske fordele ved træning viser, at fysisk aktivitet i ungdomsårene påvirker vores humør senere i livet. Det skriver det norske medie forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Forskerne har tidligere fundet både fysiske langtidseffekter af træning, og at fysisk aktivitet giver bedre humør kort tid efter træningen, men det nye studie er det allerførste, som viser, at træning har en langtidseffekt på humøret.

»Vi har set på, hvordan træning i en ung alder påvirker den lykkefølelses og det humør, vi får som voksne. Vi fandt ud af, at træningen, som man foretager som voksen, er en vigtig faktor for vores humør,« fortæller en af forskerne bag, Martin Rasmussen fra Psykologisk Institut, NTNU ((Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet), skriver Videnskab.dk.

»Men det fremgik også tydeligt, at de som trænede, da de var mellem 16 og 18 år, oftere opgav positivt humør som voksne.«

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?

Studiet blev gennemført blandt 438 voksne mennesker, som via et spørgeskema rapporterede om træning i ungdommen, træning som voksen, og hvordan de havde det nu.

Spørgeskemaet skelnede mellem forskellige typer af aktiviteter, men resultatet viste, at det ikke spillede nogen rolle, om de, der svarede, havde deltaget i holdidræt eller individuel idræt.

Resultaterne viste, at de, der havde lavet fysisk aktivitet i ungdomsårene, var mest aktive som voksne, men forskerne kunne også se en positiv langtidseffekt af træningen på humøret i voksenalderen.

»Dette viser, at træning er en af flere faktorer, som påvirker vores humør. Træningen udgør nok en lille procentandel alene, men i lykkeforskning er selv små procenter vigtige.«

»Tidligere forskning har vist, at lottomillionærer ikke er lykkeligere et par år efter, at gevinsten blev sat ind på deres konto, og derfor er det interessant, at vi faktisk fandt en positiv langtidseffekt af træning i ungdomsårene,« oplyser Martin Rasmussen.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?

Han har alligevel ikke noget godt svar på, hvorfor træningen faktisk giver os et bedre humør.

»Jeg har fået flere forslag fra andre forskere. Måske er det sådan, at når træningen sker i en alder, hvor hjernen udvikles, udløses de rigtige kemikalier – og dette gør, at der udløses flere af disse kemikalier senere i livet. Vi har ingen gode forklaringer, og derfor ser jeg gerne, at der udføres flere studier i de psykologiske fordele ved træning,« siger Martin Rasmussen.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad sker der, hvis man affyrer en pistol i rummet?

Det er ingen enkel opgave at måle lykke, og forskerne tog derfor to forskellige værktøjer i brug i spørgeskemaet.

Det første, Profile of Mood States (POMS), opstiller 65 negative og positive adjektiver – som for eksempel ”venlig”, ”munter”, ”gnaven” og ”dyster”. De som svarede, skulle så opgive i hvor høj grad ordet beskrev, hvordan han eller hun følte.

Det andet værktøj, The Subjektive Happiness Scale, opstiller fire forskellige sætninger om lykkefølelse. De, der deltog i undersøgelsen, blev så bedt om at oplyse, hvor godt disse udsagn stemte med virkeligheden på det tidspunkt, hvor spørgeskemaet blev udfyldt.

Begge værktøjer bliver benyttet i forskning i lykkefølelse, og de er også brugt i studier af idræt og træning.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Lille hund har forbløffende stor klitoris

Kan mænd styre deres seksuelle ophidselse?

Hvilken temperatur er bedst at sove i?