Er du ved at løbe sur i din træning? Sker der ikke rigtig noget med dine løbetider, eller trænger du bare til, at få sat ekstra skub på træningen? Så findes der en række helt lovlige og naturlige præstationsfremmende stoffer, der kan gøre dig helt op til 15 procent bedre. Uanset om du vil yde mere under træning eller i konkurrence.

B.T. Plus har i samarbejde med Team Danmark testet tre af de bedste stoffer: Koffein, rødbedesaft og bikarbonat (bagepulver). Og for flere af testpersonerne var der markant fremgang efter de havde indtaget stofferne.

Med B.T. Plus får du:

- Udførlig test af de tre præstationsfremmende stoffer: Koffein, bikarbonat og rødbedesaft.

- Indblik i hvordan stofferne virker i kroppen og forbedrer dine præstationer.

- Stor guide til hvordan du selv bruger de forskellige stoffer .


 

Hård træning og den rigtige kost er ikke den eneste vej til at forbedre din præstation, når du træner. Du kan nemlig optimere din træning endnu mere, og få mere ud af dine anstrengelser med naturlig og helt lovlige præstationsfremmende stoffer.

 

B.T. har i samarbejde med Team Danmark og Danish Sportsacademy testet tre forskellige præparater, der kan skrue markant op for din præstation.

En forbedring på næsten 15 procent blev et af resultaterne i B.T.s store test af naturens egne trænings-boostere, som alle frit og helt lovligt, kan bruge.

B.T. har på testcentret hos Danish Sportacademy testet koffein, rødbedesaft og bagepulver (bikarbonat), der alle kan give dig mere styrke og udholdenhed. Både når du træner, og hvis du skal i konkurrence.

- Det er stoffer som alle kan have en større eller mindre effekt, men det er meget individuelt, hvordan man bliver påvirket, forklarer teamleder i Team Danmark Lone Hansen, der har udformet testen af stofferne.

Der er dog forskel på i hvilke sammenhænge stofferne virker bedst. For eksempel er bagepulver bedst til de korte distancer som 400m løb, mens koffein og rødbedesaft virker bedst, hvis du skal yde i længere tid, viser studier, der også bliver bekræftet af B.T.´s test.

Stofferne påvirker desuden kroppen på forskellige måder. Bagepulver skruer ned for dannelsen af mælkesyre, og koffein øger din udholdenhed ved længevarende arbejde. Mens rødbedesaften udvider blodkarrene, så der kan passere mere blod og dermed ilt ud til de arbejdene muskler.

Men selvom de virker forskelligt, så er fællesnævneren, at de alle kan give dig en større evne til at præstere. Præstationsfremmende stoffer er normalt noget man forbinder med eliteatleter, men også folk der kun løber et par gange om ugen eller cykler til og fra arbejde kan få meget ud de præstationsfremmende stoffer.

Så uanset om du bare er helt almindelig hygge-motionist eller træner seriøst mod et bestemt mål, så kan stofferne sætte krudt på dine præstationer.

Læs med her, og se hvor godt de forskellige stoffer virker, og hvordan du selv kommer i gang med at booste din træning.