Sæt cykeltempoet i vejret og lev længere
Cykling forlænger livet. Og jo hurtigere du cykler des bedre.
Cykling forlænger livet. Og jo hurtigere du cykler des bedre.
Det er konklusionen på Østerbroundersøgelsen, foretaget af hjertelæge, dr. med. Peter Schnohr.
5.106 mænd og kvinder i alderen fra 21 til 90 år er fulgt i 18 år med hensyn til cykling og levelængde.
– For levelængden er det ikke afgørende, om man cykler under en halv time eller over en time. Det afgørende er tempoet, siger Peter Schnohr.
De københavnske mænd, der cyklede i almindeligt tempo, levede 2,9 år længere end de, der kun cyklede langsomt, mens de, der cyklede hurtigere, levede 5,3 år længere. For kvinder var tallene henholdsvis 2,2 og 3,9 år.
– Den forlængede levelængde skyldtes først og fremmest mindre risiko for hjertesygdomme, siger Peter Schnohr. Resultaterne er netop offentliggjort i European Journal of Preventive Cardiology.