Sådan spiser du dig til en drømmekrop

Du kan realisere din drømmekrop med råd fra personlig træner og kostvejleder, Ida Krak.

En krop, der vejer fem kilo for meget, kan godt være smukkere end en alt for tynd krop, mener personlig træner og kostvejleder Ida Krak. Ifølge hende handler vejen til drømmekroppen om, at man spiser rigtigt, drikker rigtigt, tænker rigtigt, træner rigtigt, trækker vejret rigtigt og sover godt. Her får du hendes bedste råd til, hvordan du skal spise og drikke rigtigt.

• Spis som en dronning til morgenmad, som en prinsesse til frokost og som en fattiglus til aften. Morgenmaden er i forholdet 1:3, det vil sige en del protein og tre dele kulhydrat. Frokosten er i forholdet 1:2 og aftensmaden i forholdet 1:1. På dage, hvor du træner, skal forholdet være 1:3 om morgenen, 1:3 til frokost og 1:2 om aftenen. Portionernes størrelse svarer til din håndflade i omfang og tykkelse. Spis altså en portion protein svarende til din håndflade i tykkelse og omfang og tre portioner kulhydrat i samme størrelse om morgenen og så videre.

• Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Jeg plejer at sige: For lidt og for meget fordærver alting. Og: Alt med måde. Det er okay at spise gluten, det er okay at spise tandsmør, det er bare ikke okay at gøre det hver dag og hele tiden.

LÆS OGSÅ på ALTfordamerne.dk: Stephanie Surruge: Jeg har lært at acceptere min krop

• Se på kroppen som en motor. Spis med fornuften og ikke med lysten og øjnene. Kroppen har brug for vitaminer, mineraler, fibre, sporstoffer, proteiner, fedt og komplekse kulhydrater. Sørg for at variere kosten, så du spiser noget forskelligt til alle måltider.

• Spis mad, du skal bruge tid på at tygge. Frugt og grønt. Grove kornprodukter. Men pas på ikke at spise brød til alle måltider. Det bliver for meget. Det er okay at tage en smoothie engang imellem, men lad generelt være med at drikke dine måltider. Når du tygger, aktiverer du spytproduktionen og dermed enzymproduktionen, som bl.a. er med til at nedbryde og optage næringsstofferne, du gavner fordøjelsen, og du føler større mæthed. En smoothie er fastfood, som kan sende blodsukkeret på himmelfart, så drik det med måde.

• Protein er kroppens byggesten, og det bedste protein får du fra fisk, lyst kød og æg. Der er også gode proteiner i bønner og linser. Hold igen med rødt kød og svinekød, da det er tungt at fordøje.

LÆS OGSÅ på ALTfordamerne.dk: Maria Lucia: Sådan tabte jeg 10 kilo

• Spis to mellemmåltider om dagen, så der ikke går mere end to en halv til tre timer mellem dine måltider.

• Drik primært vand. Drik nok, men ikke for meget. Spæd gerne begrænset op med lidt danskvand og te. Det er okay at drikke op til tre kopper kaffe om dagen, men tænk over, at du indtager en del koffein på den måde. Mængden af væske du har brug for varierer i forhold til, hvor varmt det er, og hvor meget du træner. Tænk over at din ydeevne nedsættes med 20 procent, hvis du bare er to procent dehydreret.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08