I en travl hverdag kan det være svært også lige at nå at få dyrket noget motion. Se her, hvordan du nemt kan finde 15 minutter hver dag, så du kan få tid til at få pulsen op.

Job, veninder, familie, møder, træning ... Listen over hverdagens mange aktiviteter er ofte alenlang, og bliver jævnligt redigeret løbende afhængigt af, hvor meget tiden skrider.

Føler du også, at dagene generelt er for korte til alle dine gøremål, så se her, hvordan du nemt og enkelt kan få lidt flere frie minutter hver dag.

1. Log af facebook og andre sociale sites. Undersøgelser viser, at de i snit stjæler syv timer om måneden. Det er 15 minutter dagligt.

2. Drop multitasking. De fleste er mere effektive, hvis de gør en ting ad gangen.

Se også på fitliving.dk: 12 myter om motion: Hvad er sandt eller falsk?

3. Optag dine tv-programmer og se dem uden reklamer. Du sparer ca. 10 min pr. time.

4. Ring! Det kan tage 15 e-mails at aftale det samme som et telefonopkald.

5. Udfør dagens vigtigste, mest komplicerede opgaver på det tidspunkt på dagen, hvor du er mest fokuseret. Vent med de lette, til du er træt.

6. Sæt alarmen. Har du lovet dig selv kun at bruge 15 minutter på at surfe på nettet eller gøre køleskab rent. Sæt uret og overhold tiden.

7. Skriv din træning i kalenderen, så du har en fast aftale med dig selv. Så behøver du ikke bruge tid på at „overtale” dig selv til at tage af sted.

Se også på fitliving.dk: Sådan bliver du sund og slank uden kur