Alene i denne weekend deltager over 50.000 danskere i løb over hele landet. Mest besøgt er lørdagens Broløb, der er en halvmaraton distance på 21.1 kilometer med 30.000 deltagere, mens man ved Vestkystløbet forventer 13.000 deltagere ved start.
Resten af landet byder på ikke mindre end 24 i weekenden, hvor såvel nybegyndere som eliteudøvere hopper i løbeskoene, men det kan være farligt.
- Den typiske fejl er, at man vil for meget på for kort tid, og så går man for hurtigt frem og overhører kroppens signaler, siger løbetræner i Running26 Thomas Nolan.
Selv om skadestuerne blot havde besøg af 300 motionister sidste år, er det blot en brøkdel af de skader, der reelt finder sted. Ved årets maratonløb i København, hvor 15.000 deltog, måtte samaritter hjælpe hundredevis af deltagere, der var vrikket om, havde blodansamlinger og andre skavanker efter løbeturen.
- Typisk er der tale om overbelastningsskader, men dem hører vi faktisk ikke om, for de opsøger ikke vores samaritter, men tager i stedet hjem og har så problemer om aftenen eller i dagene efter løbet, siger Dorte Vibjerg fra løbeklubben Sparta, der bl.a. står bag Copenhagen Marathon og Broløbet.
Nogle løbere må forbi lægen ved løbene, og derfor har Sparta ved Broløbet i morgen 10 læger og sygeplejersker, der cykler med på ruten, og seks ambulancer står klar, hvis uheldet er ude.
Dødsfald under maratonløb er ikke en sjældenhed. Flere lande kræver en lægeerklæring, før man kan stille op i maraton. Det gør man ikke i Danmark, og her er det ikke blot de 42.195 lange kilometer, der har haft fatale konsekvenser.
Ved firmastafetløbet DHL har man flere gange oplevet, at folk har fået hjertestop, fordi de har haft svagt hjerte eller ikke har været i form til de fem kilometer.
- Det er de færreste, der ikke kan tåle at løbe. Er man ikke i form, tager man turen i sit eget tempo. Det farlige er, hvis man ikke har trænet i mange år, så kender man ikke sin krops signaler, og så har man ikke nogen reference, når kroppen siger fra. Derfor fortsætter mange, siger Thomas Nolan.
