Hvis du gerne vil have folk til at dyrke motion, får du mest ud af at straffe dem.

Motiverer du bedst folk til at dyrke mere motion ved at straffe dem eller ved at belønne dem?

Er pisken eller guleroden mest effektiv?

Ifølge ny forskning er det pisken, skriver Medpage Today ifølge Videnskab.dk.

Forskere fra University of Pennsylvania, har i et nyt studie undersøgt, hvad der motiverer folk til at komme i form.

Læs mere på Videnskab.dk: Belønning ødelægger din motivation

Her blev forsøgsdeltagerne langt mere motiverede af risikoen for at miste penge, end de gjorde af at få penge.

»Kun gruppen, som kunne tabe penge, havde et højere gennemsnit af folk, som opnåede målet,« fortæller forskerne bag studiet, Kevin Volpp professor i medicin og assistentprofessor i medicin fra University of Pennsylvania.

Målet var, at deltagerne skulle gå mindst 7.000 skridt om dagen.

Personerne var inddelt i tre grupper:
•    Få en gode: Modtag 9,40 kroner for hver dag du når målet.

•    Lotteri: Daglig mulighed for at vinde gevinst med en gennemsnitsværdi på 9,40 kroner, hvis du når målet.

•    Tab en gode: Få 282 kroner, og få fratrukket 9,40 kroner for hver dag, du ikke når målet.

Og det var især gruppen, som kunne risikerer at miste deres nyfundne bonus, som nåede skridtene dagligt.

»Vi skal nøje overveje, hvordan vi kan bruge pengegoder til at forbedre folks sundhed,« fastslår Mitesh Patel.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan bliver du bedre til at dyrke motion

Ph.d. Hanneke den Ouden, forsker i neuroscience ved Donders Institute i Nijmegen i Holland, er dog ikke lige så begejstret for resultaterne.

»Jeg er ikke sikker på, at det betyder, at straf er en god langsigtet motivationsstrategi, for det kan også føre til demotivation,« siger hun.

Alligevel var der mange, som, selv efter forsøget var endt, fortsatte med at bevæge sig.

»Efter den halvårige forsøgsperiode, holdt 96 procent af deltagerne stadig øje med, om de nåede målet,« forklarer Mitesh Patel.

Så hvis du skal motivere overvægtige til at komme i form, skal du give dem en bonus og derefter true med at tage den fra dem igen.

Men måske skal du lægge pisken lidt væk, hvis du ønsker et langsigtet resultat.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Galleri: Disse planter har man fået til at vokse i rummet
Se en kæmpe funklende stjernefamilie, der tager vejret fra dig
Fund af menneske-DNA i neandertaler omskriver historien