Alzheimer er, ifølge WHO, en af de store trusler mod verdenssundheden. I dag kæmper over 35 mio. mennesker mod sygdommen.

Men i år 2050 regner verdenssundhedsorganisationen med at antallet af demensramte vil være over 115 mio mennesker. Blandt forskere og medicinalfirmaer er der stort fokus på at finde en kur mod sygdommen, der langsomt med sikkert nedbryder hjernen.

Med PLUS får du indsigt i den nyeste danske og udenlandske forskning. Samt en guide til hvilke tegn, man kan holde øje med, hvis man er bekymret for sygdommen.

BT PLUS anbefaler også:


Musikken pumper ud afhøjttaleren på Hukommelsesklinikken på Roskilde Sygehus. På motionscyklen tramper Christian Hedegaard Andersen energisk de sidste kilometer. Under hans svedige pande pumper blodet forhåbentligt nye livgivende impulser til hans hjerne.

Christian Hedegaard Andersen er en af 192 alzheimerpatienter, der har sagt ja til at deltage i et forsøg, der skal afsløre om Alzheimer kan behandles med sveddryppende motion.

Projektet er inspireret af et amerikansk projekt, der har vist, at motion kan skabe nye forbindelser i hjernen på mus med Alzheimer. Motionen forbedrede musenes hukommelse. Nu skal det nye forsøg, kaldet ADEX-projektet, efterprøve om det samme gør sig gældende hos mennesker. Overlæge i neurologi Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik er projektleder på forsøget.

- Det ser ud til, at træning øger antallet af aktive nerveceller i hjernen. Vi håber at kunne vise, at hård konditionstræning i de tidlige stadier af Alzheimer kan forbedre patienternes funktionsniveau og sinke sygdommen, siger han.

Eller som sygeplejerske Susanne Kristiansen, fra Hukommelsesklinikken siger:

- Vi undersøger, hvad der sker, hvis vi sætter fuldt drøn på blodomløbet i hjernen. For et år siden fik den dengang 65-årige Christian Hedegaard Andersen stillet diagnosen Alzheimers sygdom. Men han var ikke indstillet på at gå hjem og vente på, at sygdommen skulle frarøve ham evnen til at handle og tænke klart. Derfor meldte han sig til ADEX-projektet.

Lige nu er det Christian Hedegaard Andersen og to andre Alzheimer patienter, der er i gang i træningslokalet. Efter ti minutters opvarmning skal de cykle i ti minutter, løbe på løbebånd i ti minutter og gå på en cross-trainer i ti minutter. Og der skal trampes til.

- De skal være forpustede, før der er en sundhedsmæssig effekt, siger Randi Skaarup, der er fysioterapeut i Roskilde Kommune og ansvarlig for træningen.

Før forsøget blev sat i gang fik alle deltagerne målt deres fysiske formåen og deres kognitive evner, desuden fik de målt indholdet af proteinstoffet beta-amyloid i rygmarvsvæsken og hjernen. Når forsøgsperioden er slut skal de gennemgå alle undersøgelserne en gang til.

Forskerne krydser fingre for, at motionen vil vise sig at have sinket den langsomme ødelæggelse af hjernen, som ses ved Alzheimers sygdom.

Christian Hedegaard Andersen tror ikke, at træningen kurerer hans demens. Men han er ikke i tvivl om, at de tre timers træning hver uge, har gjort ham godt.

- Når jeg holder mig i gang fysisk, holder jeg også hovedet i gang. Som Alzheimerpatient er det vigtigt. Sidder man bare hjemme foran fjernsynet, accelererer sygdommen hurtigt, siger han. Endnu er det ikke bevist, at hård konditionstræning kan mildner de skader, Alzheimer forårsager i hjernen.

- Men det er gentagne gange bevist, at træning giver bedre humør og en fysisk stærkere krop. Susanne Kristiansen håber, at kommunerne på den baggrund vil indføre hårdere fysisk træning som et tilbud til demente.

- I dag tilbyder kommunerne oftest blød vedligeholdesestræning til demente. Tilbød man i stedet genoptræning med fokus på fysisk at holde sig i form, ville demente kunne få et bedre og mere aktivt liv. På sigt kunne det spare penge hos kommunerne, fordi dementes behov for hjælp kunne udskydes, siger hun.