Ny dansk forskning: Gør livet langt med en kort gåtur

Ny dansk forskning: Gør livet langt med en kort gåtur - 1

En halv times rask gang kan forlænge livet med tre-fire år selv hos ældre mennesker langt oppe i 60'erne og 70'erne. (Foto: niels ahlmann olesen) Se stort billede

Selv ældre langt oppe i årene kan forlænge deres liv med flere år med en smule daglig moderat motion. Det viser danske forskningsresultater.

En halv times rask gang kan forlænge livet med tre-fire år selv hos ældre mennesker langt oppe i 60'erne og 70'erne. Det viser resultater fra den store Østerbroundersøgelse, der siden 1970'erne har fulgt 20.000 danskeres sundhed, herunder deres motionsvaner.

Hjertelægen Peter Schnohr har netop forsvaret sin disputats baseret på undersøgelsen. Her slår han bl.a. fast, at hvis 65-79 årige gamle mænd og kvinder øger deres motion fra under to timer om ugen til mere end fire timer, så kan de se frem til at leve markant længere.

- Det viser, at det aldrig er for sent at begynde med motion. Når selv rimeligt gamle mænd og kvinder rejser sig fra lænestolen og begynder at gå en lille daglig tur, så forlænger de deres liv med tre-fire-fem år. Hvis man lidt groft sagt er på vej til at dø, men så får først det ene ben op af graven og så det andet og begynder at gå, så har det virkelig stor virkning, siger Peter Schnohr til Ritzau.

For både mænd og kvinder forlænger det livet mere at gå en hurtig og kort tur end en lang og langsom tur. Samtidig er den korte daglige indsats bedre end den lange slentrende søndagstur.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: