Kom til gratis løbetræning med Løb Nu

Op til DHL-stafetten mødtes Løb Nu's løbetræner hver uge med massevis løbeglade københavnere, som trænede sammen til den populære firmastafet. Rigtig mange løbere var begejstrede for træningen, som Løb Nu har besluttet sig for at fortsætte i samarbejde med Marathon Sport i København.

Løbebutikken træner hver mandag og onsdag klokken 17,og her er Løb Nu's læsere inviteret til at deltage i træningen.

Få styr på dit løb. Bliv GRATIS MEDLEM og benyt Løb Nu's LOGBOG

Træningen er delt op i to niveauer, der ledes af erfarne løbere fra Marathon Sport.

Begynder: Henvender sig til personer, der ikke har løbet tidligere, eller som kun har lidt løbeerfaring. Træningen består af skiftevis løb og gang.

Letøvede: Henvender sig til løbere, der kan løbe minimum fem kilometer. Her bliver der trænet fartleg, tempoløb og almindeligt løb.
   

Begge hold starter med fælles opvarmning, hvorefter der løbetrænes. Til sidst strækker begge hold ud sammen. Alt i alt er der tale om godt 45 minutters træning.

Det eneste, du skal gøre, er at møde op. Om mandagen starter træning fra Østerbrogade 19, og om onsdagen begynder den foran butikken på Åboulevarden over for Søpavillonen.

Man kan ikke deltage i træningen med babyjogger, men man må gerne tage sine børn med, hvis de er over 12 år.

Løbetræningen starter mandag den 6. og onsdag den 8. september og kører hver mandag og onsdag.

Kan du lide at løbe med andre? Bliv MEDLEM+ og find en løbemakker

Læs også:

Din kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her