45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. Det samme gælder 11 procent af alle skader i badminton. Knæene er nemlig særligt udsatte, når det kommer til sport og motion.

Udover de mange akutte skader, som skal forbi skadestuen, døjer langt flere med overbelastningsskader, som aldrig bliver anmeldt og dermed ikke får den rette behandling.

- Mange idrætsudøvere i dag er ikke tilknyttet en forening, og derfor får de oftest ikke den rette vejledning, når de har ondt i benene. De er måske begyndt at løbe eller spille badminton, og så mærker de nogle smerter i knæene og beslutter sig så for, at de ikke egner sig til den sport, og så giver de op. Dermed får de ikke den rette behandling, siger Johannes Madsen fra Dansk Idrætsforbund.

Mange af disse personer kan sagtens dyrke motion. Smerterne opstår oftest, fordi man er gået for hurtigt eller forkert i gang.

Med B.T. PLUS får du den store guide til:

- Sådan undgår du smerter

- De bedste træningsøvelser til smertefri knæ

- Find din knæskade

- De bedste behandlinger mod smerter


Smerter i knæet kan være tegn på forskellige typer af skader. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. Langt flere døjer med overbelastningsskader, som aldrig bliver anmeldt og dermed ikke får den rette behandling.

Overbelastningsskader

Springerknæ

Hvem rammer det:

Folk, der dyrker idræt, hvor der indgår spring. Det kan fx være håndbold, volleyball eller badminton. Løbere og andre motionister kan også rammes af sygdommen.

Symptomer:

Smerter under og omkring knæet. Oftest kan man ikke forklare præcis, hvornår de er opstået. Smerterne opstår som regel ved aktiviteter med bøjet knæ, eller hvis man sidder i hugstilling i længere tid af gangen. Smerten forværres ved bl.a. trappegang, ved at sidde med bøjet knæ i fx biograf eller i bilen, eller når man rejser sig. Smerterne varer ved efter træning, men der er ingen hævelse ved knæet.

Behandling:

Skaden går i sig selv, når man aflaster knæet i en periode. Smerterne kan dog hurtigt vende tilbage, når man genoptager træning. Man kan evt. købe nogle knæbandager til at aflaste knæet. Det er altafgørende at få trænet musklerne omkring knæet.

Desuden bør man sætte sadlen på cyklen op så højt som muligt, samtidig med man undgår at sidde for meget med bøjede ben. Husk at holde helt pause fra træningen, indtil benet er smertefrit, når man bevæger det. Når man genoptager træning, er det vigtigt at mærke efter. Kommer smerterne tilbage, skal man straks stoppe træningen.

Løberknæ

Hvem rammer det:

Løberknæ er den hyppigste årsag til knæproblemer hos løbere, men den udgør samtidig 15-25 procent af alle overbelastningsskader ved cykling. Samtidig rammes mange fodboldspillere eller andre motionister, der løber i deres træning. Skaden opstår ved en vævsirritation mellem ledbånd og lårbensknogle.

Derfor rammer det:

Forkert fodtøj, for lange træningspas, for meget monoton træning, løb ned ad bakke, manglende muskler omkring knæet. Symptomer: Smerter på ydersiden af knæet. Der kan evt. opstå en lille hævelse i området. Der kan lyde et lille klik, når ledbåndet ved en knæbøjning glider henover lårbensknoglen. Man kan evt føle smerte i starten af en løbetur, hvorefter de fortager sig, når benet bliver varmt. Herefter kommer de tilbage i slutningen af turen. Ved længerevarende smerter opstår de også i dagene efter løbeturen.

Behandling:

Giv knæet ro og undgå alle former for bøj og stræk, inklusiv al træning, hvor man bøjer og strækker knæet - også selvom det ikke er med stød i. Når den værste irritation i knæet er forsvundet, er det vigtigt, at man sørger for at strække benet ordentligt ud. Når man kan strække ordentligt ud uden gener, kan man begynde at styrketræne benet. Når man igen kan styrketræne uden gener, kan man vende tilbage til løb eller anden idræt. Det er vigtigt at gå stille frem og ikke øge distance eller træningsmængde med mere end 10 pct. om ugen. Virker behandlingen ikke, er det tegn på, at man er gået for hurtigt frem.

Akutte skader

Meniskskader

Hvem rammer det:

De fleste sportsgrene, hvor der er hop, retningsskift eller mulighed for sammenstød.

Derfor rammer det:

En tackling, et sammenstød eller et styrt er typiske årsager til skaden. Men også ved vrid i knæet.

Symptomer:

Hævelse, benet kan ikke bøjes og strækkes ordentligt. Det virker som om, benet låser sig fast, smerte. Menisken er to bruskstykker i knæleddet. Opstår der revner eller eller brud på menisken, kan det føles som om, at benet låses fast.

Behandling:

Sørg for at give knæet ro og is efter RICE-metoden. Mindre skader læger sig selv, og man skal langsomt træne benet op med styrketræning efterfølgende. Ved større skader bør man opereres.

Korsbåndsskader

Hvem rammer det:

Særligt fodbold- og håndboldspillere, men også andre sportsudøvere, som fx løbere og gymnaster.

Derfor rammer det:

Der er et korsbånd på hver side af låret. Særligt det forreste er udsat for at blive revet over eller beskadiget, når man dyrker sport. Ofte sker det ved finter, tacklinger eller voldsomme sammenstød, men det kan også ske ved hop, hvor man lander forkert.

Symptomer:

Smerter og hævelse i knæet i ugerne efter. Når skaden sker, forekommer der ofte et højt smæld i knæet.

Behandling:

I første omgang skal man behandle med RICE-metoden. I svære tilfælde kan en operation være nødvendig. Ellers kan man behandle med et tre måneders genoptræningsforløb.