Mobiltelefonen er blevet danskernes nye “læge”, som vi konsulterer for at holde os sunde og opdage sygdom i tide.

Har du for nylig testet dit blodtryk, hjerterytme eller stressniveau, som du ellers aldrig har skænket en tanke? Så er du muligvis en af de mange danskere, der downloader apps (program til din mobiltelefon, red.) med blodtryksmålere, kalorieberegnere, stresstester osv.

De efterhånden mange muligheder for at få informationer om dit helbred gennem telefonen er fristende, fordi de er så let tilgængelige.

Markedet for sundhedsapps til telefonen vokser, og du kan finde applikationer i kategorier lige fra sundhed og fitness til direkte medicinsk vejledning. Brugen af sundhedsapps er i dag mest udbredt blandt kronisk syge og de meget sundhedsinteresserede, men eksperter spår applikationerne en lovende fremtid.

Med BT PLUS får du:

- Din mobil gør dig sund

- Telefonen er din vægtvogter

- Guide: Apps til sundheden

- Sundhedsapplikationer er populære blandt læger

Med et B.T. Plus-abonnement får du adgang til alle vores artikler om bla.:


Mobiltelefonen er blevet danskernes nye 'læge', som vi konsulterer for at holde os sunde og opdage sygdom i tide. Har du for nylig testet dit blodtryk, hjerterytme eller stressniveau, som du ellers aldrig har skænket en tanke

Så er du muligvis en af de mange danskere, der downloader apps (program til din mobiltelefon, red.) med blodtryksmålere, kalorieberegnere, stresstester osv. De efterhånden mange muligheder for at få informationer om dit helbred gennem telefonen er fristende, fordi de er så let tilgængelige.

Markedet for sundhedsapps til telefonen vokser, og du kan finde applikationer i kategorier lige fra sundhed og fitness til direkte medicinsk vejledning. Brugen af sundhedsapps er i dag mest udbredt blandt kronisk syge og de meget sundhedsinteresserede, men eksperter spår applikationerne en lovende fremtid

Ortopædkirurg på Rigshospitalet Ulrik Kähler Olesen har allerede oplevet, hvordan patienter kan have gavn af sundhedsapplikationerne.

- Apps til patienterne er kort sagt alle tiders. De styrker patientens engagement og giver indsigt i deres sygdom. De bliver simpelthen bedre til at forstå deres tilstand og samarbejde omkring den fx ved at tage deres medicin eller afvænnes fra rygning, siger Ulrik Kähler Olesen.

Martin Brynskov, som er lektor på Center for Digital Urban Living på Aarhus Universitet, deler begejstringen.

- Jeg ser et overordentlig stort potentiale. Over de næste årtier vil vores muligheder for at overvåge vores eget helbred og koble det med de bedste sundhedsoplysninger blive meget, meget bedre. Det vil bidrage positivt til sundhedstilstanden, siger Martin Brynskov.

Martin Brynskov vurderer, at apps’ene i højere grad vil få os til at gå tidligere til læge, når det er vigtigt og undgå bekymringer, hvor det er unødvendigt.

Ikke kun godt

Men sundhedsapplikationerne stiller os også overfor nogle sundhedsmæssige udfordringer.

- Man kan gå at blive stresset over hele tiden at skulle forholde sig til mobilen. Derudover kan det skabe et øget pres på de personer, som ikke følger anbefalingerne. Det skal man passe lidt på med, siger Martin Brynskov.

Optimismen deles heller ikke ubetinget af Jens Peter Andersen, som er kvalitetschef hos Pallas Informatik A/S, der leverer software til blandt andet medico- og sundhedsaplikationer.

- Jeg ser helt sikkert et problemfelt. Man kan godt frygte, at misvisende applikationer kan give anledning til bekymring og dermed unødvendige henvendelser til lægen, siger han.

- Vi vil sikkert opleve en bølge med 'min app siger’: Henvend dig til lægen', men det må vi tage med. Det er kun godt, hvis danskerne bliver fanget og viser interesse. Det er ligesom, da internettet kom frem – vi er midt i et paradigmeskift, siger Martin Stenfeldt, som er ansvarshavende for Medico Innovation og direktør for Scion DTU.