Det fine sand ved Dueodde er tungt at løbe i, så det er en barsk tur på Etape Bornholms andendag.
Det fine sand ved Dueodde er tungt at løbe i, så det er en barsk tur på Etape Bornholms andendag.

En kombineret løbs- og ferieoplevelse af en skønhed og klasse, man ikke oplever andre steder i Danmark.

Dette prædikat hæfter vi gerne på Etape Bornholm. Et fem-dages løb med en samlet distance på 42,195 kilometer.

Mandag 24. juli lyder startskuddet for 24. gang i Hasle på den bornholmske vestkyst. Og omkring 2.000 løbere – over 80 pct. tilrejsende - tager hul på en unik, aktiv ferieuge.

Når man tænker på, at det ikke er helt billigt at komme til Bornholm, er det et ganske imponerende tal, selv om arrangørerne det sidste par år har noteret en mindre tilbagegang.

”En af idéerne med løbet er at trække turister til øen. Ikke kun til et løb, men til en familieferie, man ikke glemmer lige med det samme,” siger Etape Bornholms event manager, Claus Clausen.

Danmarks ældste etapeløb nærmer sig sit 25 års jubilæum og er Viking Atletiks flagskib. Den meget aktive klub tæller 1.300 medlemmer.

Der løbes på attraktive og varierede ruter, som i løbets barndom var placeret i hver af de daværende fem kommuner på øen.

Åbningsløbet på ti kilometer i Hasle er i år flyttet fra byen ud i naturen. Primært for at undgå trafikken ved havnen og i de smalle gader.

Derefter gælder det en 5,8 kilometer lang tur på stranden og i klitterne på Dueodde, en skovrute på 7,8 kilometer i Almindingen, konge- og bjergetapen over 8,6 kilometer på Hammeren og det afsluttende byløb i hovedstaden Rønne på ti kilometer. Altså et charmerende nicheløb, der kombinerer det bedste fra øen. Er fem løb i overkanten, kan man nøjes med at løbe en enkelt etape (i Hasle, Almindingen eller Rønne).

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.