Løbet, der startede motionsbevægelsen, afvikles søndag 4. oktober for 47. gang.

Danmark er i dag en nation af løbere - over én million danskere løbetræner regelmæssigt - og Dyrehaven nord for København er nærmest "hellig jord" for motionister.

Det var dér bag de røde porte, motionsfesten blev skudt i gang, og i 2018 kan Motions-Danmark fejre et enestående 50 års jubilæum.

Klassikeren i skoven, Maj Invest Eremitageløbet, arrangeres af Københavns Idræts-Forening, Københavns Skiklub og BT og rundede i juni de 13.000 tilmeldte.

Af hensyn til skovens faste beboere, 2.200 stykker hjortevildt, lukker vi for tilmeldingen ved 19.000.

625.626 løbere i alderen 4-96 år har gennemført E-løbet de første 46 år, og der bliver igen run på Dyrehaven i den smukke, efterårsklædte skov den første søndag i oktober.

Eremitageløbet er først og fremmest et løb for sundhed og velvære, men de mange mennesker og det charmerende sceneri appellerer også stærkt til den danske elite. For mange topløbere er der mere prestige i at vinde E-løbet end et dansk mesterskab.

Tre af Danmarks bedste langdistanceløbere gennem tiderne, Henrik Jørgensen, Carsten Jørgensen og Dennis Jensen, har sammenlagt vundet E-løbet ikke færre end 17 gange i perioden 1985-2006.

Dorte Vibjerg har løbet på den hurtigste tid hos kvinderne, 43.59, men største navn på spindesiden er ubetinget Loa Olafsson, som vandt tre år i træk (1976, 77 og 78), dengang ruten var omkring 500 meter længere end i dag. Hun satte i 1978 verdensrekorder på 5.000, 10.000 og ti kilometer, men tiderne blev ikke officielt anerkendt af IAAF, fordi de var sat i blandede løb.

Investeringsforeningen Maj Invest og Berlingske Media har indgået en sponsorsamarbejde over to år omkring motionsflagskibene Eremitageløbet og Friløbet.

Traditionen tro hædrer BT årets mandlige og kvindelige E-løber. Har du et emne til titlerne i 2015, så mail inden 15. oktober til: Journalist Peter Fredberg, BT, fred@bt.dk

Tilmeld dig Maj Invest Eremitageløbet på www.elob.dk