TEST: Find den rigtige sportsbh

Dårlig ryg, mærker i huden, slitage i barmen. Konsekvenserne ved at bruge en forkert sportsbh eller slet ingen er mange og ubehagelige.
En kvindes bryster kan bevæge sig op mod 20 centimeter, når hun bevæger sig, alt efter hvor høj intensiteten i træningen er.  Undersøgelser viser, at op mod 70 pct. ikke bruger den rigtige størrelse bh, når de træner.

Med Plus får du:
-LØB NU har testet af 12 sports-bh’er til den mindre barm, den mellem store og til den store barm
-Gode råd: Sådan vælger du den rette bh


Dårlig ryg, mærker i huden, slitage i barmen. Konsekvenserne ved at bruge en forkert sportsbh eller slet ingen er mange og ubehagelige.

Brysterne bevæger sig nemlig op mod 20 centimeter, når kvinder bevæger sig, alt efter hvor høj intensiteten i træningen er. Alligevel har undersøgelser vist, at op mod 70 procent ikke bruger den rigtige størrelse bh, når de træner.

Der er nemlig rigtig mange ting at tage højde for.

»Det er individuelt, hvilken størrelse og type sportsbh, man skal have. Har man en lille barm, foretrækker nogen, at bh'en er lidt vatteret.

Har man en større barm, er det på den anden side vigtigt, at den dækker ordentligt og ikke er for nedringet,« siger butiksbestyrer Christina Morostordai fra Workoutshop.

Derfor råder hun folk til at komme ind i butikken og prøve bh'en og blive målt. En sportsbh kan sagtens være nummeret mindre end ens normale størrelse, ligesom det er vigtigt, at den har den rigtige omkreds. Her tager rigtig mange kvinder fejl.


Stropperne skal ikke bære

»Jeg oplever enormt tit, at kvinder ikke vælger en bh, der sidder stramt nok til. I stedet så spænder de stropperne helt ind, så de får mærker i skuldrene, og det er en stor fejl. Det er vigtigt, at det er elastikken i livet, der bærer barmen og ikke stropperne,« siger Christina Morostodai.

Derfor er en kraftigt elastik under barmen samt brede stropper at foretrække, hvis man gerne vil have den mindst smertefulde træningsoplevelse og samtidig holde barmen spændstig.



Uden støtte bliver barmen slap

»Ud fra mine erfaringer har jeg oplevet, at folk får en slap barm, hvis de hverken bruger bh eller sportsbh. Uden ordentlig støtte strækker huden sig, og barmen bliver simpelthen længere.« siger Christina Morostordai.