Man er aldrig selv skyld i det, hvis man får kræft eller diabetes, for ingen er ultimativt ansvarlige for egen sundhed, konkluderer en ny filosofisk afhandling.
Storrygere, som hoster slim op, mens de pulser videre på deres smøger eller svært overvægtige, der dagligt mæsker sig i junkfood, er vel selv skyld i det, hvis de får lungekræft eller diabetes. De ved jo godt, at cigaretter og friturestegte pommes frites er usunde.
Men nej. Hverken rygere, overspisere, alkoholikere, øko-freaks, motionister eller nogen anden er ultimativt ansvarlige for deres egen sundhed, konkluderer en ny filosofisk afhandling.
»Man kan ikke være ansvarlig for noget som helst, når man ikke har en fri vilje, og det er der ingen grund til at tro, at vi har. Der er altid en årsag til, at vi handler, som vi gør,« siger filosof Martin Marchman Andersen, til Videnskab.dk. Han har netop forsvaret sin ph.d. om personligt ansvar og ulighed i sundhed på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
I Danmark hænger vores helbredstilstand sammen med vores sociale vilkår, så dem med de ringeste kår også har også de dårligste helbred. Graden af ulighed i sundhed afspejler graden af social ulighed, og undersøgelser viser klare statistiske sammenhænge mellem længden af vores uddannelse og antallet af vores leveår: Jo længere en uddannelse, jo sundere et liv.
Læs også hos Videnskab.dk: Mange danskere er ligeglade med sundhed
»Derfor er der en masse snak om ulighed i sundhed, og emnet bliver ofte diskuteret politisk. Diskussionen har stor indflydelse på, hvordan vores sundhedsgoder bliver fordelt, så det er vigtigt at få præcise teoretiske svar,« siger Martin Marchman Andresen, som i sin ph.d'en gør op med en udbredt holdning om, at mennesket har et frit valg til at leve, som det vil, og at en vis ulighed i sundhed derfor er retfærdig.
»Ansvarsbegrebet bliver brugt bagudrettet på en måde, så det skulle kunne retfærdiggøre ulighed i sundhed. En holdning, der ofte høres, er f.eks., at en fed, der hele livet har overspist junkfood, selv er skyld i, at han får diabetes.«
Men når man giver udtryk for, at ulighed i folkesundhed er rimelig, fordi individet har et personligt ansvar, er det simpelthen forkert, argumenterer Martin Marchman Andersen.
Læs også hos Videnskab.dk: Fedmeopererede bliver ved med at leve usundt
Man kan ikke retfærdiggøre, at der er ulighed i sundhed ved at henvise til det personlige ansvar. For selv om nogle kan kvitte smøgerne, smide de overflødige kilo og lægge livsstilen om, er det enkelte individ aldrig ultimativt ansvarlig for, om han/hun formår at gøre det.
Mennesket kan ikke være ansvarligt for eget helbred eller noget som helst andet, for ingen af os er endegyldigt herre over de valg, vi træffer i livet. Der er altid en bagvedliggende årsag til, at vi handler og lever, som vi gør, og den årsag har vi som individer ikke fuldstændig kontrol over, argumenterer Martin Marchmann Andersen:
»Du kan selvfølgelig godt lave din livsstil om og leve sundt, men du kan aldrig være ansvarlig, hvis du ikke magter det. Vores liv og valg er altid determineret af de muligheder, vi har, af vores opvækst, miljø, genetik, sociale forhold, samfundsstrukturer og andre forhold, som vi ikke selv har indflydelse på. Der er en uendelig lang liste af alt muligt, som kan være medkausalt bestemmende for, at et givent menneske handler på en bestemt måde.«
Andre artikler hos Videnskab.dk: