I august udkommer en artikel i 'Archives of General Psychiatry', hvor forskere fra Yale University for første gang kan påvise, at junkfood kan skabe en afhængighedslignende respons i hjernen hos mennesker, som er særligt følsomme overfor at blive afhængige af denne type mad.

Ifølge forskerne, er de allestedsnærværende madreklamer i offentligheden derfor medskyldige i den stigende overvægt, da de vanskeliggør det sunde madvalg. Signalerne fra reklamer om junkfood udløser nemlig hjernens belønningssystem, som skaber afhængigheden. Det betyder ikke, at man kan fralægge sig det personlige ansvar, men man skal være bevidst om, hvad man er oppe imod.

Få et personligt løbeprogram som MEDLEM+ på LØB NU her

Forleden dag læste jeg en udtalelse af professor Bonnie Levin, associate professor i neurologi, som ikke direkte er involveret i studiet:

- Studiet bekræfter, at madafhængighed er forbundet med hjernens belønningscentre. Det er en biologisk drevet proces, ikke blot et adfærdsmæssigt problem.

Jeg synes, hendes udtalelse siger alt. Udfordringerne med stigende overvægt i den vestlige verden er ikke udelukkende et spørgsmål om adfærd, men også et spørgsmål om biologi/genetik.

Kemisk feedback-loop

I sidste uge præsenterede jeg nye videnskabelige resultater, som demonstrerede, at kroppen synes at have et kemisk feedbackloop. Et system som er designet til at motivere os til at spise mere, end vi burde, især hvis maden er rig på fedt.

Den største udfordring i forhold til mad har gennem menneskets historie handlet om at få mad nok - at få energi nok til at overleve.

Med tanke på hvor unik kroppen er, så er det en smule naivt, hvis man ikke tror, at kroppen indeholder effektive systemer, som motiverer os til at spise mere, end vi har brug for, når maden er tilgængelig. Det er også naivt at antage, at alle mennesker har samme styrke i forhold til at modstå det biologiske 'drive', hvor man spiser mere, end man har brug for.

For rigtig mange mennesker er situationen vendt 180 grader. I dag er udfordringen ikke længere at få mad (energi) nok, men udfordringen består i højere grad af at begrænse energiindtaget - herunder at tilsidesætte instinktet, som lokker os til at spise mere, end vi har brug for, samt at vælge sundt frem for junkfood. En udfordring, som en stor del af befolkningen mislykkes med.

Jeg synes, at de nye forskningsresultater indikerer, at mad har en stærk biologisk og psykologisk magt over os. Det er en reel kamp, som ikke blot handler om dovenskab eller manglende viljestyrke og karakter. Nogle mennesker lokkes lettere med junkfood og er dermed i større risiko for at miste kontrollen.

I juli måned udkom en Megafon-analyse for Politiken og TV2, hvor man havde spurgt 1010 danskere om deres holdning til overvægt. 86 procent af danskerne svarede, at overvægt primært er et personligt ansvar. 4 procent svarede, at venner og familie er de ansvarlige, mens 4 procent svarede, at samfundet er primært ansvarligt.

Peger fingre

Resultatet overraskede mig en smule. Jeg er ikke klar over, hvordan spørgsmålene lød, men jeg håber, at det er udtryk for, at man skulle give faktorerne en prioriteret rækkefølge og ikke havde mulighed for at svare, at overvægten skyldes en kombination af personligt og samfundsmæssigt ansvar.

En Megafon-analyse er naturligvis ikke et videnskabeligt studie, men blot en indikator, og der en reel risiko for, at analysens resultater er overgeneraliserende. Jeg håber ikke, at 86 procent af danskerne imener, det ikke er vigtigt at fortsætte indsatsen på det samfundsmæssige plan. I min optik er det helt klart en del af løsningen.

Jeg håber kun, det er en minoritet, som peger fingre ad de overvægtige og derved 100 procent lægger ansvaret på deres skuldre. Det er mit håb, at den minoritet, som er ignorant nok til at pege fingre, vågner op en dag og indser, at det ikke er løsningen.

Vores hverdag er indrettet således, at vi sparer på energien. Vi har biler, rulletrapper, vaskemaskiner og fjernbetjeninger, som begrænser vores behov for bevægelse, og ydermere har industrien et godt greb i fødevareproduktionen på godt og ondt. Min pointe er, at vi som samfund er nødt til at uddanne mennesker til at beskytte sig selv og samtidig fortsætte med at lave ændringer på det samfundsmæssige niveau.

Sundt miljø

Det personlige ansvar vil altid være nummer et på en prioriteret liste, men at skabe et sundt miljø omkring mennesker, som gør det lettere at træffe de sunde valg, bider det personlige ansvar i haserne. Det er på tide at acceptere, at størstedelen af de mennesker, som fører det usunde liv med overdrevent energiindtag, fysisk inaktivitet og/ eller rygning, har et ønske om at ændre deres liv.

Nogle mennesker er opvokset med den rette viden og adfærd, som gør det lettere at udvise viljestyrke, men vi er nødt til at acceptere, at forskellen mellem menneskers viljestyrke og beslutningstagen ofte er påvirket af det genetiske, sociale og økonomiske lotteri her i livet.

Hvis vi virkelig ønsker et sundere samfund, så er vi nødt til at omstrukturere en af de mest indflydelsesrige aktører i relation til vores sundhed. En aktør, som gennem mange år har haft frit spil og det er verden omkring os.