Det virker som selvpineri at hoppe i havet i december. Men flere og flere sværger til vinterbadning som den bedste medicin i den mørke tid

Nattens frost er blevet til en to grader »varm« dis, der hænger over havet. Det klukker mod Hornbæk Havns yderste mole, hvor et lille sort træhus ligger med Øresund til den ene side og Kattegat til den anden. Inde fra huset lyder højlydt snak og grin.

Aase Kjær er afhængig af det kick, mødet med det iskolde vand giver.

Allerede for ti år siden kunne Hornbæks borgere se en ensom, nøgen skikkelse, der badede fra stranden på alle tider af dagen og i al slags vejr – specielt det kolde.

I dag er Aase Kjær, som er formand for Hornbæk Vinterbadelaug, blevet 64 år. Men det har ikke sat en stopper for begejstringen ved den kolde fritidsinteresse.
Hun bader gerne to-tre gange – om dagen hele vinteren - også når hun er småsyg.

I tv-klippet kan du komme i tur med i vandet og høre gode tips til vinterbadning.