Læger advarer mod det kolde gys

Er vinter-badning virkelig sundt?

Vinterbader

(Foto: Peter Helles Eriksen) Se stort billede

Det føles som en mavepuster. Kulden omslutter hele din krop, du kan ikke trække vejret, og efter kort tid begynder du at gispe.

Sådan reagerer kroppen, når du vinterbader. Selv om det måske lyder ubehageligt, har omkring 11.000 danskere glædet sig over den lange vinterbadesæson.

Og faktisk viser det sig, at vinterbadere har færre sygedage end gennemsnittet, fortæller overlæge og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet, Bo Belhage.

- Når du vinterbader, tyder meget på, at kroppen udløser nogle af de samme stoffer, som hvis du er fysisk aktiv. Men der er ingen klare beviser for, at vinterbadning er godt for helbredet, siger Bo Belhage.

Taler russisk

En 46-årig vinterbader mistede 28. december orienteringen, da han forsøgte at dykke mellem to huller i isen ved Helgoland på Amager. Han lå bevidstløs i vandet i 25 minutter og tilbragte efterfølgende en uge i koma.

- Jeg har dog hørt fra andre, der har besøgt ham, at han har bedt om noget frisk luft – på russisk, og det må siges at være godt nyt. Nu skal både han og de pårørende bare have ro, så han kan få det bedre, siger formanden for vinterbadeforeningen Det Kolde Gys, Anders Hjorth.

Kan give hjerneblødning

Selv et hurtigt dyp mellem isflagerne kan være farligt. Kuldechokket kan medføre, at man begynder at trække vejret hurtigt, forklarer Bo Belhage.

- Chok-effekten rammer kroppen, når vandet er omkring de fem grader. Og hvis du hyperventilerer så meget, at du besvimer, så drukner du jo, siger han.

- Kulde-chokket får blodtrykket til at stige markant, og blodet strømmer ind mod hjertet, nyrerne og hjernen for at beskytte kroppen mod at miste varme. Og det kan være farligt, hvis du lever med en aneurisme – en udposning på en pulsåre.

Hvis du pludselig bliver udsat for et kredsløbschok, kan aneurismen godt springe, og du får en blødning i hjernen.

Hjertet kan også blive belastet, og der er en øget risiko for blodpropper, siger Hans Ole Bisgaard-Frantzen, der i mange år var læge i Siriuspatruljen.

- Min umiddelbare vurdering er, at det ikke er sundt. Men hvis man ikke fejler noget, er vinterbadning i orden, siger han.

jjb@bt.dk og linf@bt.dk

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: