FVi er som mennesker vidt forskellige; vi reagerer forskelligt på træning, og vi modtager input fra vores trænere individuelt. Ergo – afhænger vores evne til kontinuitet i den fysiske træning ikke kun af vores egen indre motivation. Den afhænger også af trænerens evne til specifikt at motivere dig.

Trænernes tilgang har nemlig en stor effekt på din lyst til at træne. Og det handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt det er en god eller dårlig træner - det handler mere om kemi. Altså kemi mellem dig og din træner.

LOG IND PÅ BT PLUS og får Tanja Hultengren Larssons vurdering af de forskellige trænertyper og find ud af hvilken, der passer bedst til dig

Det får du:

  • Artikel: Hvem er din træner? Sergenten eller hoptimisten?
  • GUIDE: Få overblik over de forskellige trænertyper

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vi er som mennesker vidt forskellige; vi reagerer forskelligt på træning, og vi modtager input fra vores trænere individuelt. Ergo – afhænger vores evne til kontinuitet i den fysiske træning ikke kun af vores egen indre motivation. Den afhænger også af trænerens evne til specifikt at motivere dig.

Trænernes tilgang har nemlig en stor effekt på din lyst til at træne. Og det handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt det er en god eller dårlig træner - det handler mere om kemi. Altså kemi mellem dig og din træner.

Personligt har jeg altid haft en drøm om at dele og videregive min passion for fysisk aktivitet - ikke som en nødvendig onde, men som en del af det daglige pusterum. Og den tilgang gør, at jeg skal være utrolig dygtigt til at motivere andre mennesker til at være fysisk aktive. Der findes et utal af forskellige trænertyper, og jeg har selvfølgelig også min egen stil, der kendetegner min træning.

Jeg vil her gennemgå forskellige trænertyper for derigennem at give dig muligheden for at finde ud af, hvilken type træner, der kan hjælpe til at motiverer netop dig.

Find den optimale træner for dig

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

​Sergenten


Vi kender alle sergent-typen; instruktøren som tager fuldstændig over. Og selvom du faktisk ER superwomen, falder du straks til jorden og begynder at give dig til at lave 30 armbøjninger, når der bliver råbt “drop down and give me thirty” af ren og skær frygt. I øjeblikket tænker du nok “hvad laver jeg her”, men inderst inde så ved du, at det er lige netop derfor du endnu engang er mødt op til timen – fordi du har brug for at lægge hjernen og blive presset helt ud til kanten – der hvor der ikke er plads til ynk og selvmedlidenhed.

Militær-typer er meget resultatorienteret og presser folk til det yderste. Jeg må jo nok indrømme, at jeg selv rammer ind i denne kategori. Med øgenavne som nazi-Tanja, så kan jeg vist ikke helt løbe fra det. Men frygtindgydende ville jeg nok ikke kalde mig selv.

Positive aspekter: Hvis du kan tåle mosten, har brug for at lægge stressende tanker ved døren og elsker, når det gør ondt, så bliver du topmotiveret i denne situation.

Negative aspekter: Hvis du er for selvrådig og sætter hælene i, når andre hæver stemme og dikterer slagets gang, vil denne træner ikke give det optimale udbytte.

Selvtillidsboosteren


Hvem elsker ikke positiv feedback? Når træneren er med dig fra start til slut. Du får masser af skulderklap, og du vil altid komme hjem med en god oplevelse.

At rose er en nødvendighed og den hurtigste vej til at få en person til at udføre en handling gentagende gange, men det kan også være en misforstået motivationskilde. Ros kan nemlig både virke opbyggende og nedbrydende. Den fysiske respons på ros er øget udskillelse af dopamin i hjernen. Dopamin stimulerer de dele af hjerne,n som følelserne stolthed og tilfredshedsfølelse sidder i. Ros giver derved en følelse af lykke og tilfredshed. Dog er denne lykke kortvarig, og trangen til et quickfix opstår hurtigt igen.

Hvis træneren bruger ros som motivation for ofte, kan atletens behov for anerkendelse overstige glæden ved selve træningen/sporten, der i sig selv også frigiver dopamin.

Selvom ros er meget vigtigt er det dog afgørende at have for øje, om ønsket om ros øger glæden ved selve træningen, og ikke blot bliver til en afhængighed af - og higen efter opmærksomhed og anerkendelse for sin deltagelse.

Positive aspekter: Hvis du motiveres af den positive feedback og proces, er dette helt klart en træner for dig.

Negative aspekter: Hvis du er en snedig fætter, som har masser af gode undskyldninger klar, så er det nok en dårlig træner for dig.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Hoptimisten


Instruktørerne som selv elsker at træne så meget, at de er med i al træning. De retter dig sjældent, da de har travlt med at give den max gas selv. Og de giver den virkelig gas, for denne type er en energibombe uden lige. Energiniveauet er så sprudlende og smittende, at du selv kommer i hopla og gør alt for at følge med. Hvis du er nybegynder, og føler det er vigtigt at lære hver øvelse korrekt, så skal du ikke forvente, at hoptimisten står ved din side - du må nøjes med humørsprederen, som dog når helt ned på bagerste række.

Positive aspekter: Hvis engagement er det,der smitter dig og giver ekstra blod på tanden, vil hoptimisten holde dig til ilden og få dig til at møde op til træning uge efter uge.

Negative aspekter: Hvis du motiveres af den personlige feedback og små rettelser, vil denne trænertype efterlade dig med en følelse af ikke at blive set eller få den vejledning, du ønsker og har brug for.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

​My way or the highway


Du skal ikke forvente ros, ris eller noget snak i det hele taget. Du er kommet for at træne og intet andet. Som modsætning til sergent-typen, der kan være meget verbal, behøver du ikke være bange for at blive råbt af.  Du kan forvente at træneren har sin metode, som han/hunhar praktiseret i mange år - vedkommende ved, at planen fungerer, hvis du gør præcis som planlagt.  Dette betyder, at planen ikke er individualiseret til lige netop dig, men mere en opbygning som skal kunne ramme alle. Der vil derfor ikke være plads til skader eller afvigelser fra normen.

Træneren har sin bestemte måde at gøre tingene- og det følger han/hun til punkt og prikke. Der hvor denne træner virkelig vinder - er at træningsplanen er gennemtænkt, gennemført og bulletproof. Træneren har haft 1.000 mennesker igennem før dig - og hvis du kan holde dig til planen, så kommer du i mål.

Positive aspekter: Hvis du elsker at vide, hvad der venter dig, når du møder op til træning og trives med klare retningslinjer og en træning uden for mange sving og spontane ændringer, vil denne trænertype hjælpe til at fastholde lysten til at træne.

Negative aspekter: Hvis dialog og mulighed for spontane ændringer er det, du kræver for at maksimere din lyst til træning, er dette ikke den rette trænertype for dig.

Der er mange flere typer - og der er positive og negative ting ved dem alle.

Selvfølgelig kan trænere godt være inspireret af flere forskellige trænertyper.

Det vigtigste er, at du finder ud af hvem af disse, der får dig til at møde op uge efter uge til træning. Er du til sergent-typen, selvtillidboosteren, hoptimisten eller ‘my or the highway’?

Det er ikke nok at finde den rette træningsform - instruktøren er mindst lige så vigtig.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere