To nye undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis går ud over helbredet at være fed. I visse tilfælde kan det ligefrem være en fordel, at der sidder nogle ekstra kilo på sidebenene.

Nogle mennesker er fede, uden at de har større risiko for at udvikle eller dø af hjertesygdom eller kræft. Det fremgår af et studie, som er blevet publiceret i internetudgaven af European Heart Journal. Resultaterne viser, at en undergruppe af fede med normalt, sundt stofskifte (metabolisme), har lige så lav risiko for sådanne alvorlige kroniske sygdomme, som personer af normal vægt, skriver Videnskab.dk.

- I denne bedre beskyttede undergruppe, fungerer hjerte og lunger bedre, end hos andre fede, siger forsker Francisco Ortega, som er tilknyttet University of Granada i Spanien og Karolinske Instituttet i Sverige.

En nøglefaktor for denne gruppe er fysisk form. Noget som forskerne har kortlagt ved tests på løbebånd.

Læs også på Videnskab.dk: Motion gør dig mere sund end et vægttab

De bedre trænede personer har, til trods for vægten, et normalt og sundt stofskifte, beretter forskerne. De viser ikke tegn på højt blodtryk, højt kolesterol eller insulinresistens, eventuelt diabetes.

- Ifølge vores tal er cirka 30-40 procent af fede personer metabolisk sunde, oplyser Francisco Ortega i en e-mail til forskning.no.

Folk som kæmper med vægten har normalt en eller flere af sådanne forstyrrelser (metabolisk syndrom) i netop stofskiftet, som er måden kroppen behandler næringsstoffer på.

Læs også på Videnskab.dk: Fedme: Drop BMI – brug et målebånd

Francisco Ortega påpeger, at deres studie nok en gang viser, hvor vigtig den fysisk form er som en markør for folks sundhedstilstand. De, som er fede og metabolisk sundere, er i betydelig bedre fysisk form end resten af de overvægtige, antyder resultaterne:

- Med basis i de data, vi har samlet gennem årenes løb, mener vi, at det at udføre fysisk aktivitet på en varieret og lystbetonet måde, påvirker kroppens organer og systemer positivt til at gøre en person raskere.

- Det gælder også for overvægtige, påpeger Francisco Ortega i en pressemeddelelse.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor ryger min kondition i bund efter en bytur?

I studiets datagrundlag har man gennemgået 43.265 forsøgspersoner over en periode fra 1979 til 2003. Faren for at dø af hjerte-kar-sygdom var reduceret med 20-50 procent i gruppen af fede uden tegn på metaboliske forstyrrelser. Der var ingen forskel i forhold til normalvægtige med hensyn til denne risiko. Forskerne mener, at fundene vil kunne få betydning for behandlingen af overvægtige.

- Behandlere bør tage med i betragtning, at ikke alle fede folk har samme prognose, og at både fysisk form, grad af overvægt og metaboliske markører bør vurderes, så man kan bedre kan estimere risikoen for hjertesygdom og kræft hos den enkelte patient.

- Vores fund støtter tanken om, at tiltag haster mere hos de med forstyrrelser i stofskiftet, siger Francisco Ortega.

Læs også på Videnskab.dk: En gåtur efter maden kvæler dit høje blodsukker

I samme udgave af European Heart Journal viser et andet studie, at hjertesyge har lavere dødsrisiko, hvis de er overvægtige eller fede, sammenlignet med normalvægtige eller undervægtige. Her har svenske forskere ført an i en analyse af 64.000 patienter, og styrket dokumentationen for fænomenet, som går under navnet fedmeparadokset.

- Undervægtige patienter med BMI på mindre end 18.5 kg/m2 havde størst dødsrisiko, dobbelt så stor som for gruppen af normalvægtige. Overvægtige med BMI på 26.5-28 kg/m2 havde lavest risiko, siger Oskar Angerås ved Sahlgrenska akademin i samme pressemeddelelse.

Forskerne bag dette studie mener, at der ikke findes resultater, som kan dokumentere, at vægtreduktion har en positiv værdi for prognosen efter for eksempel en blodprop i hjertet. De mener, at fedmeparadokset har brug for at få meget mere opmærksomhed fra forskere i fremtiden.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Mænd bedre end kvinder til at multitaske
Nyt Danmarkskort rejser tilbage i tiden
En stor bagdel kan være en stor fordel