Chris MacDonald sætter i denne uges klumme fokus på, at det kan være svært at bryde vanens magt, men at det er muligt at styrke din viljestyrke.
Jeg kender det alt for godt selv: Jeg kommer træt hjem, vejret er awful, og der er en masse, jeg meget hellere vil end ud at løbe eller cykle en tur, f.eks. vil jeg meget hellere falde omkuld på sofaen.
Det er især slemt om vinteren, for jeg er elendig til mørke og kulde. Der er virkelig dage, hvor jeg hader tanken om at skulle motionere. Og nej, jeg kan heller ikke altid sige, at jeg nyder det, mens jeg gør det. Nogle gange er det forbandet hårdt.
Men jeg tvinger mig selv til at gøre det. Min far lærte mig, at nogle ting bare ikke er til forhandling: “Son, nogle gange er der ting i livet, som du er nødt til at gøre, selv om du ikke har lyst. Jeg tror, at nu er en af de gange,” og så blev jeg ellers sat til et eller andet, jeg ikke brød mig om, men som var nødvendigt - hvad enten det nu var at slå græsset eller lave mine lektier.
Det gode er, at der venter en belønning, når man er færdig. Der er en enorm tilfredsstillelse ved at have gennemført noget, som man godt vidste, at man burde gøre, men egentlig ikke havde lyst til. Det gælder også, når vi motionerer. Vi får det godt med os selv, når vi får gjort de ting, som ikke er til forhandling, også selv om - eller måske fordi - det føltes svært, mens vi gjorde det.
Men selv om jeg ved, at jeg får det rigtig godt bagefter, er der alligevel dage, hvor jeg virkelig skal tvinge mig selv, og derfor har jeg også sørget for at gøre motion til en af de ting på min liste, som ikke er til forhandling og plottet det ind i min kalender. Regelmæssighed er god træning for viljestyrken - den bliver lige som muskler stærkere af at blive brugt.
Jeg prøver også at hælde noget motivation i de ting, som jeg er nødt til at gøre. Det er lettere, når man er motiveret, så hvis jeg kan finde noget at glæde mig til eller glæde mig over ved det, jeg skal i gang med, er det lettere at tage sig sammen. Det kan f.eks. være, at jeg ved, hvor godt noget er for mig eller nydelsen ved at komme ud og se naturen, mens jeg dyrker motion. Så kan det godt være, at det er hårdt at løbe, men der er også en glæde ved det, som gør det lettere. Foruden den belønning som jeg ved venter, når jeg er færdig og føler mig godt tilpas med mig selv.
Jeg er desværre lige så tilbøjelig til at blive fristet af usunde valg som andre. Slik, kager, tid foran skærmen - jeg ved, at jeg ikke burde, men det er svært at sige nej. Nogle gange er det VIRKELIG svært at sige nej.
Og så er det, at man er nødt til at tilgive sig selv. Vi har indrettet et samfund, hvor det er meget sværere at træffe sunde valg end usunde, så selv om du virkelig træner din viljestyrke, vil der være situationer, hvor det ikke er nok. Men med træning bliver det efterhånden alligevel lettere.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Jeg kender det alt for godt selv: Jeg kommer træt hjem, vejret er awful, og der er en masse, jeg meget hellere vil end ud at løbe eller cykle en tur, f.eks. vil jeg meget hellere falde omkuld på sofaen.
Det er især slemt om vinteren, for jeg er elendig til mørke og kulde. Der er virkelig dage, hvor jeg hader tanken om at skulle motionere. Og nej, jeg kan heller ikke altid sige, at jeg nyder det, mens jeg gør det. Nogle gange er det forbandet hårdt.
Men jeg tvinger mig selv til at gøre det. Min far lærte mig, at nogle ting bare ikke er til forhandling: “Son, nogle gange er der ting i livet, som du er nødt til at gøre, selv om du ikke har lyst. Jeg tror, at nu er en af de gange,” og så blev jeg ellers sat til et eller andet, jeg ikke brød mig om, men som var nødvendigt - hvad enten det nu var at slå græsset eller lave mine lektier.
Det gode er, at der venter en belønning, når man er færdig. Der er en enorm tilfredsstillelse ved at have gennemført noget, som man godt vidste, at man burde gøre, men egentlig ikke havde lyst til. Det gælder også, når vi motionerer. Vi får det godt med os selv, når vi får gjort de ting, som ikke er til forhandling, også selv om - eller måske fordi - det føltes svært, mens vi gjorde det.
Men selv om jeg ved, at jeg får det rigtig godt bagefter, er der alligevel dage, hvor jeg virkelig skal tvinge mig selv, og derfor har jeg også sørget for at gøre motion til en af de ting på min liste, som ikke er til forhandling og plottet det ind i min kalender. Regelmæssighed er god træning for viljestyrken - den bliver lige som muskler stærkere af at blive brugt.
Jeg prøver også at hælde noget motivation i de ting, som jeg er nødt til at gøre. Det er lettere, når man er motiveret, så hvis jeg kan finde noget at glæde mig til eller glæde mig over ved det, jeg skal i gang med, er det lettere at tage sig sammen. Det kan f.eks. være, at jeg ved, hvor godt noget er for mig eller nydelsen ved at komme ud og se naturen, mens jeg dyrker motion. Så kan det godt være, at det er hårdt at løbe, men der er også en glæde ved det, som gør det lettere. Foruden den belønning som jeg ved venter, når jeg er færdig og føler mig godt tilpas med mig selv.
Jeg er desværre lige så tilbøjelig til at blive fristet af usunde valg som andre. Slik, kager, tid foran skærmen - jeg ved, at jeg ikke burde, men det er svært at sige nej. Nogle gange er det VIRKELIG svært at sige nej.
Og så er det, at man er nødt til at tilgive sig selv. Vi har indrettet et samfund, hvor det er meget sværere at træffe sunde valg end usunde, så selv om du virkelig træner din viljestyrke, vil der være situationer, hvor det ikke er nok. Men med træning bliver det efterhånden alligevel lettere.
