Jeg får oftere og oftere spørgsmål fra børn og unge, som føler sig stressede. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at det er det generelle billede for Danmarks børn, men jeg tror vi har en reel udfordring på dette område.
Når jeg selv oplever stress i løbet af året skyldes det for det meste, at min frontallap er i gang med at tænke på fremtiden. Det er på den ene side en god menneskelig egenskab, for det giver os mulighed for at drømme, men hvis man tænker på fremtiden med frontallappens afdeling 1 offline og kun afdeling 2 online, så skabes potentielt negativ stress.
For afdeling 1 er positiv, optimistisk og taknemmelig mens afdeling 2 lægger mærke til det, der mangler, forudser ting, som kan gå galt og fokuserer på ting, som er gået galt. Begge afdelinger skal være online for at skabe balance.
Når børn oplever stress, skabes det ofte på et andet grundlag, for børns frontallap er først fuldt udviklet efter teenageårene. Små børn har altså ikke samme evne til at tænke på, hvad det næste bliver.
Det vil sige, at børn, til en vis alder, ikke bekymrer sig om fremtiden på samme måde som voksne - børn er med andre ord bedre til at leve i nuet. Det betyder også, at stress eller mental ubalance hos et barn i høj grad skabes på baggrund af miljøet omkring barnet, hvorimod voksne er ganske gode til at skabe negativ stress ved at lade tanker og bekymringer om fremtiden køre i ring helt alene.
Jeg har ikke børn, så jeg er ikke ekspert, men jeg ved, at børn efterligner deres omgivelser. Allerede 12 til 21 dage efter fødslen kan man opleve babyer, som både imiterer mimik og håndbevægelser, så de starter tidligt med at efterligne.
Min pointe er, at børn og unge imiterer deres omgivelser, så hvis mor og far er stresset bliver lille Karl Johan også stresset og Karl Johan adapterer ydermere forældrenes adfærd – måden at håndtere stress.
Det siger jeg ikke, for at give forældre dårlig samvittighed, for langt de fleste forældre gør det allerbedste, de kan, med de ressourcer, de har til rådighed. Det er bare vigtigt at huske, at helt små børn ikke kan slå denne 'efterligningsfunktion' til og fra, som voksne kan i takt med, at hjernen udvikles og man bliver ældre.
Så der ligger et enormt ansvar hos forældrene og de personer, som har tæt kontakt med børnene hver dag, når vi taler om stress og mental ubalance hos børn.
Med BT PLUS får du:
Med baggrund i den nye 'Skolebørnsundersøgelsen' forklarer Chris Macdonald, i samarbejde med familierådgiver Lene Bagger og psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz om, hvilke signaler et stresset barn udsender, så man bedre kan opdage barnets mistrivsel i tide.
Dernæst for du i ugens 'Syv stærke' gode råd til at håndtere stress i din og dine børns hverdag
BT PLUS anbefaler også:
