I min optik er den biologiske energi et helt grundlæggende element for, at vi mennesker kan trives på andre niveauer. Det er derfor vigtigt at skabe en naturlig energi - det er dog ikke altid nemt. Få gode råd fra Chris i denne uges klumme.

Det er lørdag morgen. Jeg vågner efter en god nattesøvn. Frisk, energisk og veludhvilet. Solen skinner. På sådan en fantastisk morgen drikker jeg en kop kaffe eller to, fordi jeg godt kan lide den sorte drik og nyder den stille start på dagen, for senere at løbe en tur på Fælleden. Selvom jeg ville ønske, at hver eneste morgen startede på den måde, så er det desværre ikke tilfældet, for jeg er bare et menneske – ligesom dig.

Jeg har enkelte dage eller endda perioder, hvor mit biologiske energiniveau er i ubalance i varierende grad. Ganske enkelt fordi jeg ikke får passet på mig selv og prioriteret min søvn, min mad og/eller min motion. Når det sker – og det gør det som sagt indimellem – så er jeg nødt til mentalt at sparke mig selv ud af sengen om morgenen, men det er ikke altid nok. De dage er jeg nødt til at booste mit energiniveau med ”kunstig” energi i form af masser af kaffe og på de rigtig dårlige dage kan jeg også finde på at snuppe en af de syntetiske energidrikke. Måske kender du følelsen? Jeg tror ikke, at du eller jeg for den sags skyld kan styre helt udenom de dage, hvor den biologiske energi er lav, og hvor vi er nødt til at symptombehandle os selv med ”kunstig” energi for at komme levende gennem dagen. Men forhåbentlig kan vi hurtigt blive enige om, at det ikke er holdbart på den lange bane. Og jo færre af de dage i løbet af et år, jo bedre.

Det er både paradoksalt og tankevækkende, at vi har skabt en verden, hvor der er behov for og mulighed for at give vores energiniveau en kortvarig og kunstig vejrtrækning via forskellige stimulanser. Det er ikke nødvendigvis sjovt eller den letteste løsning at arbejde med at optimere sit biologiske energiniveau – mad, motion og søvn - hver dag, men jeg er ganske overbevist om, at det er den rigtige og bedste løsning. Der er forskel. I min optik er den biologiske energi et helt grundlæggende element for, at vi mennesker kan trives på andre niveauer. So the big question is: Are you thriving or just surviving?

Stay strong, stay graceful!