Min sommerferie er ved at være slut. Jeg kan se tilbage på en smuk dansk sommer i godt selskab med min kæreste og ikke mindst nogle fantastiske dage med min familie, som i år valgte at tilbringe tid under danske himmelstrøg, hvilket jeg er meget taknemmelig over. Jeg kan mærke, at jeg er kommet ned i gear. Helt ned i gear. Ahhh.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jeg bliver nok aldrig typen, som lukker helt ned for mit arbejde og de kreative tanker – måske er det en del af pakken, når man er selvstændig – men sommerferien giver en naturlig pause fra rotteræset, bedre kendt som ’det moderne liv’. Det giver ingen mening at melde sig ud af det moderne liv, for jeg kan lide det på mange måder, og det rummer masser af gode og givende ting. Men jeg kan mærke, at det er rart at trække sig lidt væk i korte perioder. For når man ser tingene fra helikopterperspektiv – oppefra og udefra – er det lettere at mærke, hvad der er godt og mindre godt for vores fysiske og psykiske velvære. Vi mennesker er sindssygt dygtige til at vænne os til tilstande. Det er en ganske unik og brugbar evne, når vi skal lære at gebærde os i et nyt miljø eller skal lære nye vaner. Men tilpasningsevnen sparker os også, hvor det gør allermest ondt, når et destruktivt miljø eller en destruktiv adfærd kommer til at føles normal, fordi vi langsomt har vænnet os til det. Uden at vi lægger synderligt mærke til det, befinder vi os med ét på den famøse glidebane.

Det er ikke let at lave afbræk fra rotteræset for at reflektere over, om vores daglige valg er destruktive eller konstruktive. Men det er nødvendigt en gang imellem at geare ned, kigge på os selv, vores adfærd og verden omkring os. For vi skal ikke være tilgængelige hele tiden. Det er okay først at svare på en sms eller en mail dagen efter. Vi skal med andre ord vælge vores kampe med omhu, sætte grænser for rimeligt og urimeligt, og så skal vi være bedre til at spørge os selv: Er det godt for mig? Og minde de mennesker, vi har omkring os, om at stille sig det selvsamme spørgsmål.

I efteråret vil jeg gøre mit bedste for at geare ned en gang imellem – for at skabe en god balance.

Vil du være med? Det håber jeg!

Stay strong, stay graceful!

Jeg bliver nok aldrig typen, som lukker helt ned for mit arbejde og de kreative tanker – måske er det en del af pakken, når man er selvstændig – men sommerferien giver en naturlig pause fra rotteræset, bedre kendt som ’det moderne liv’. Det giver ingen mening at melde sig ud af det moderne liv, for jeg kan lide det på mange måder, og det rummer masser af gode og givende ting. Men jeg kan mærke, at det er rart at trække sig lidt væk i korte perioder. For når man ser tingene fra helikopterperspektiv – oppefra og udefra – er det lettere at mærke, hvad der er godt og mindre godt for vores fysiske og psykiske velvære. Vi mennesker er sindssygt dygtige til at vænne os til tilstande. Det er en ganske unik og brugbar evne, når vi skal lære at gebærde os i et nyt miljø eller skal lære nye vaner. Men tilpasningsevnen sparker os også, hvor det gør allermest ondt, når et destruktivt miljø eller en destruktiv adfærd kommer til at føles normal, fordi vi langsomt har vænnet os til det. Uden at vi lægger synderligt mærke til det, befinder vi os med ét på den famøse glidebane.

Det er ikke let at lave afbræk fra rotteræset for at reflektere over, om vores daglige valg er destruktive eller konstruktive. Men det er nødvendigt en gang imellem at geare ned, kigge på os selv, vores adfærd og verden omkring os. For vi skal ikke være tilgængelige hele tiden. Det er okay først at svare på en sms eller en mail dagen efter. Vi skal med andre ord vælge vores kampe med omhu, sætte grænser for rimeligt og urimeligt, og så skal vi være bedre til at spørge os selv: Er det godt for mig? Og minde de mennesker, vi har omkring os, om at stille sig det selvsamme spørgsmål.

I efteråret vil jeg gøre mit bedste for at geare ned en gang imellem – for at skabe en god balance.

Vil du være med? Det håber jeg!

Stay strong, stay graceful!