Blindhed har ikke fået Susanne Laustsen fra Amager til at stille løbeskoene. Hun har netop gennemført sit Parkrun nummer 100.
Af Malene Dissing
Der er tradition for at belønne trofaste Parkrun-løbere med en t-shirt, når de runder henholdsvis 50 og 100 gennemførte Parkruns. Indtil videre har løbsleder på Amager Fælled, Henrik Poulsen, uddelt 33 t-shirts til løbere, der har gennemført 50 Parkruns. Lørdag den 15. september modtog Susanne Laustsen og hendes mand Kim Laustsen fra Amager den sorte t-shirt og løbejakke med et påtrykt 100 i sølv for som femte og sjette løber på Amager Fælled at have gennemført imponerende 100 parkruns.
Ægteparret har løbet alle turene sammen – Susanne er nemlig blind og derfor afhængig af, at Kim guider hende sikkert rundt på ruten, der er 2,5 km lang og skal gennemløbes to gange.
For Susanne er det en svær rute med mange sving og flere huller midt på grusstierne, der afhængigt af vejret kan være godt fyldte med vand. Men efter 100 løb kender hun turen ret godt og kan slet ikke undvære den ugentlige Parkrun.
- Det er virkelig fedt at komme over til Parkrun. Vi bliver kun væk, hvis vi er ude at rejse eller har et vigtig løb om søndagen. Det hele fungerer altid upåklageligt, og det er et imponerende arbejde, de frivillige laver, fortæller Susanne.
Selvom Susanne Laustsen lægger vægt på det sociale ved Parkrun, så kan hun ikke komme uden om, at der for en del af deltagerne – også hende selv - er et konkurrenceelement i løbet. Enten løber man mod sig selv eller mod de andre løbere. Susanne Laustsen er oftest hurtigste kvinde på Amager Fælled - og på grund af hendes handicap, der synliggøres med en neonfarvet vest, er hun meget synlig for de andre løbere. Og derfor er der også mange mænd, der bruger hende som hare for at opnå gode tider.
- Der er mange, der gerne vil løbe hurtigere end mig. De kan ikke lide at blive slået af en blind. Det synes jeg bare er sjovt, fordi de kommer over og taler om det bagefter. Jeg bryder mig ikke om, at folk løber ved siden af mig, men foran og bagved er fint. Og vi oplever tit, at folk ligger lige bag ved os hele vejen og bliver trukket med i vores tempo og så løber fra os til sidst. Det er okay – jeg løber ikke for at slå andre, men jeg løber mod mig selv hver gang, fortæller hun.
Susanne, der er 52 år, mistede synet for otte år siden som følge af en ødelagt synsnerve. Hun har løbet i 20 år, og synshandicappet har aldrig fået hende til at sætte løbeskoene fra sig. Men hendes løb har ændret sig.
Da hun var seende løb hun mange motionsløb og præsterede tider, som de fleste kun kan drømme om. Blandt andet har hun løbet maraton på 3 timer og 10 minutter og en 10 km tæt på de 40 minutter. Men da synet forsvandt, mistede hun også modet på at løbe i arrangerede løb. Der var for mange løbere omkring hende, syntes hun.
Men da hun hørte om Parkrun, fik hun lyst til at prøve igen, og de gode oplevelser på Amager Fælled har givet hende blod på tanden til mere.
- Parkrun har fået mig på banen igen. Stemningen er god, og det er en fed motivation at få tider og på den måde få testet formen. Faktisk kan man sige, at Parkrun har givet mit løb liv igen, slår Susanne Laustsen fast.
Så nu løber hun også Tårnbyløbet og Nykreditløbet, der er lokale løb på Amager, men også til Eremitageløbet 7. oktober i Dyrehaven er hun tilbage som deltager. Og i august løb hun maraton til Challenge Copenhagen på et stafethold bestående af blinde.
