Yoga har et ry som en sikker motionsform, men nyt studie viser, at yoga giver ligeså mange skader som mange sportsgrene.

Det kan være godt for fleksibiliteten og blodomløbet at lave en solhilsen en gang i mellem. Og for mange bliver yoga også set som en ganske sikker sportsgren, hvor man kan undgå at få skader.

Nu viser det sig, at yoga giver lige så mange skader som andre former for sport, skriver telegraph.co.uk, ifølge Videnskab.dk.

Mere end én ud af ti oplever nemlig at få skader af motionsformen, og mere end én ud af fem oplever, at yoga forværrer tidligere sportskader, viser et nyt studie fra Sydney University.

Læs også på videnskab.dk: Forskere: 10 minutters motion er nok

»Yoga kan være farligere, end man tidligere har troet. I vores studie fandt vi ud af, at yoga forårsagede smerter hos mere end ti procent om året, hvilket er det samme som alle sportsskader lagt sammen,« fortæller Evangelos Pappas, der er professor ved Sydney University og hovedforfatter på det nye studie, ifølge telegraph.co.uk.

Forskerne bag det nye studie har undersøgt 350 folk, der dyrker yoga, og fulgt dem i et år.

Læs også på Videnskab.dk: Så tæt er vi på at kunne lave en motionspille

Det var især den øverste del af kroppen, som folk fik skader i. Herunder arme, albuer og skuldre.

Men det er ikke kun skidt nyt, for hele 74 procent af deltagerne i studiet oplevede, at tidligere smerter blev mildere af at dyrke yoga.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Bodywork and Movement Therapies.

Læs også på Videnskab.dk:

Yoga forbedrer din indlæring

Er brune bananer sundere end gule?