Har du svært ved at få dit barn til at gå til sport? Måske begår du de samme fejl som rigtig mange andre forældre.

Rigtig mange forældre har prøvet det: Det er torsdag aften og tid til fodboldtræning, men sønnen eller datteren er ikke til at hive ud af døren.

Men ifølge Hedda Berntsen fra Forskningscentret for Børne- og Ungdomsidræt ved Norges Idrætshøjskole har forældrene ofte sig selv at takke for børnenes manglende idrætsglæde.

I en artikel på Videnskab.dk gennemgår hun de tre typiske fejl, som rigtig mange forældre begår.

1: Du styrer

Alle har brug for at føle ejerskab over deres egne sportsaktiviteter - at føle, at det er deres eget projekt. Men når det er en anden, der styrer foretagendet, er det straks mindre sjovt!

Læs mere på Videnskab.dk: Fodboldmødre giver børn dårlig sportsånd

Hvis du bruger din egen skuffelse, trusler eller belønning for at få din datter til at træne mere, så er det dig, der indirekte styrer foretagendet.

Så lad være med det, hvis du ønsker positiv deltagelse i det lange løb!

2: Du fokuserer for meget på resultater

Alle sportsudøvere har brug for at føle, at de mestrer træningens øvelser og aktiviteter.

Vi ved, at en stor årsag til frafald er, at idrætsudøverne ikke længere føler sig kompetente. Din datter eller søn skal føle sig god nok baseret på egen fremgang, eller hvis de er bedre end de andre.

Dét, du gør, har en effekt på dit barns kompetencefølelse. Hvad spørger du dit barn om efter en konkurrence? Fokuserer du på indsats, glæde og evner – eller er du mest optaget af at sammenligne dem med de andre deltagere?

Et konkurrencepræget miljø, hvor resultaterne definerer social status, har en negativ effekt på de unge sportsudøvernes følelse af kompetence.

Læs mere på Videnskab.dk: Danske skolegårde favoriserer børn, der spiller fodbold

3: Du interesserer dig kun for dit eget barn

Følelsen af samhørighed er afgørende for motivationen. Samhørigheden bliver undertrykt, hvis holdånden bliver ofret på bekostning af jagten på resultater.

Når de unge idrætsudøvere føler, at de er en del af holdet, bliver behovet for samhørighed tilfredsstillet.

Den måde, vi som voksne behandler alle i træningsgruppen, spiller en stor rolle for samhørighedsfølelsen. Hepper vi på alle på holdet? Hvis vi ikke gør, bidrager vi til, at sporten bliver mindre sjov.

Læs mere på Videnskab.dk: Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge

Ønsker du idrætsglade børn? Så drop kontrollen, og lad dem styre det selv!

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Verdens grundvand er forurenet af rester fra atomprøvesprængninger

Kolde eller varme kontorer virker måske mod fedme og diabetes

Neandertal-tis kan varsle ny, gylden æra i arkæologien