Yoga og powernap - Seks supermodeller afslører hvordan de holder formen

Succes, skønhed og stramt maveskind.

De glittede magasiners galleri af velformede gazeller kan få det grønne monster frem i enhver. Supermodellernes perfekte ydre kan i høj grad tilskrives gode gener og blid belysning, men de kommer ingenlunde (udover Freja Beha...) sovende til skønheden.

Seks af branchens smukkeste supermodeller afslører deres tips til et sundt og smukt 2013 her:

Miranda Kerr

dkelell
(Foto: CARLO ALLEGRI)

(Foto: Australske Miranda Kerr backstage ved Victoria's Secrets modeshow i november 2011)

- Jeg prøver at holde mig til økologisk kost, og holder mig gennemfugtet ved at drikke en masse basisk vand. Jeg kan godt lide at holde mig aktiv og dyrkede en del gymnastik, da jeg voksede op. Jeg har også dyrket yoga i en årrække - i omkring 12 til 14 år nu. Jeg nyder at træne min krop, og holde den i god form, siger Victoria's Secrets 29-årige supermodel, Miranda Kerr, til Vogue.

Doutzen Kroes

dldlen
(Foto: ERIC THAYER)

(Foto: Doutzen Kroes frister med lidt lækkert lingeri i Victoria's Secrets butik i New York)

- Jeg tror på at kosten udgør 70% af den måde, du ser ud på. Du kan træne som en gal, men du skal have den rette diæt på plads, siger 27-årige Doutzen Kroes til Vogue. Supermodellen sværger selv til en kostplan, der består af hjemmelavede supper, grillet fisk og grøntsager.

Natalia Vodianova

(Foto: Den russiske supermodel, Natalia Vodianova, poserer for Guerlain iført Pucci)

- Den eneste diæt jeg nogensinde har fulgt er blodtype-diæten. Den har jeg fulgt i fem år nu. De store kontrakter går til de sunde piger - de skal have gnist i øjnene - og det kan du ikke snyde dig til, hvis du ikke er sund, siger 30-årige Natalia Vodianova til Vogue.

Freja Beha

(Foto: Dansk design i skøn forening. Den danske supermodel, Freja Beha, i Georg Jensens kampagne fra 2011)

- Indenfor de sidste par måneder har jeg lært, at jeg kan tage en 'powernap' alle vegne, og at det er nøglen til min sundhed. Det er også vigtigt at spise sund mad, især frugt for vitaminernes skyld. At drikke en masse vand får huden til at se sund ud, og så er jeg holdt op med at ryge!, siger modebranchens danske darling, Freja Beha, til Vogue.

Rosie Huntington-Whiteley

(Foto: Rosie Huntington-Whiteley iført lingeri fra egen kollektion - Autograph - for den britiske kæde Marks & Spencer)

- Jeg er ikke tilhænger af lynkure, men foretrækker i stedet at tingene er enkle. Jeg voksede op på en gård, så hvis jeg vil 'detoxe', tabe mig, eller spise mere rent, fjerner jeg kulhydrater og sukker fra kosten. Det må være mit kost-tip: gør intet ekstremt, siger den velformede 25-årige supermodel Rosie Huntington-Whiteley.

Lily Cole

(Foto: Lily Cole i færd med at nette sig for farvelade-shoppen - The Body Shop - som den 25-årige brite er 'ansigt' for)

- Jeg har det bedst, når jeg undlader at spise hvede, mælkeprodukter og sukker, men der er ofte undtagelser...

Læs også: